Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Forholdet mellem Religion og Moral og om den deterministiske eller evolutionistiske Morallære (1886—87)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Forholdet mellem Iteligion og Moral
421
Glæde, man føier ved at have levet et dydigt Liv eller at have
udført en god Handling, i Regelen kun opnaaes paa Betingelse af,
at det ikke er den, man har søgt. Fra utilistisk Synspunkt
kommer Motivet, hvorfra en Handling udgaar, ikke i Betragtning,
medens det dog er uimodsigeligt, at en og samme Handling kan
være udgaaet fra de allerforskjelligste Motiver, og medens det
maa synes urimeligt, at en Handling, hvis Motiv er simpel
Egennytte, skal stilles moralsk over en Handling, der er inspireret af
den reneste, nobleste Livsopfatning, fordi den første stifter mere
Nytte end den sidste. Og endelig maa det vel siges, at naar
Uti-lismen lader de moralske Forskrifter blive udledede ved Iagttagelse
af de Følger eller den Virkning, som vore Handlinger viser sig at
medføre, saa faar man ikke dermed nogen fyldestgjørende Forklaring
af, at de moralske Forskrifter for den almindelige Bevidsthed
staar i en Klasse for sig og tillægges en ubetinget bindende eller
forpligtende Karakter, medens en saadan ikke tillægges de
almindelige Klogskabs- eller Forsigtighedsregler, der ligeledes er
udfundne ved Observation og Eksperiment og ligeledes sigter til at
fremme ens egne eller andres Velfærd.
Enhver af disse Theorier om Moralens Grundlag og Væsen
har altsaa sine øiensynlig svage Sider. Men fra theologisk
Synspunkt kan man alligevel ikke bekjæmpe dem med nogen Virkning.
Den theologiske Moral er selv en Nyttemoral og stiller op
ligeoverfor Utilitarianernes «worldliness» en «otherworldliness», der
ikke er det mindste noblere, — heller omvendt, eftersom
Utilis-men giver Plads for Tanken paa andres Lykke, medens den
theologiske Moral gjør Egennytten til det ene raadende Hensyn.
Ligeoverfor Determinismens Fornegtelse af den frie Vilje og
dermed af ethvert moralsk Ansvar staar Theologen ligeledes saa
temmelig vaabenløs; for den menneskelige Valgfrihed er ikke fra
nogen Side bleven bekjæmpet saa voldsomt og i saa stødende
Udtryk som netop af den kristelige og særlig den
orthodoks-luther-ske Theologi. Og naar man med god Bet mener, at den intuitive
Morallære ikke har løst sin Opgave, eftersom den bliver staaende
ved et kategorisk Imperativ, som den ikke giver Grunde for, saa
gjælder jo det samme, bare i en endnu mere udpræget Grad, om
den theologiske Morallære, der lader Guds Vilje være det ene
afgjørende ved Adskillelsen mellem Godt og Ondt. Man vil dog vel,
naar galt skal være, heller slaa sig tiltaals med, at Moralens
Væsen sættes i Underkastelse under en indre Autoritet, end at det
skulde sættes i Underkastelse under en ydre.
Om nu iøvrigt de før omtalte Moraltheorier viser sig at være
mangelfulde og at have sine svage Sider, saa gjælder det dog
tillige om dem alle, — baade den egoistiske og den altruistiske, den
intuitive og den utilistiske, — i visse Maader ogsaa den determi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
