Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Forholdet mellem Religion og Moral og om den deterministiske eller evolutionistiske Morallære (1886—87)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
Portrætter og Essays
nistiske Moraltheori, — at der er noget uimodsigelig rigtigt og
sandt i dem, — at enhver af dem paa en Maade indeslutter en
Del af Sandheden. Hvad det altsaa gjælder om, er ikke at
be-kjæmpe dem, men at finde en Theori, der forener dem paa en
saadan Maade, at de gjensidig retter og udfylder hinanden.
Vi tør tro, at denne Theori allerede er fundet i den
evolutionistiske Morallære, saadan som den især er bleven udviklet af
den engelske Filosof Herbert Spencer.
Den evolutionistiske Morallære søger, ligesom den utilistiske,
en objektiv Maalestok for det moralske Værd og finder denne
ligesom Utilismen i, hvad man med et dagligdags Udtryk kalder
den Nytte, en Handling stifter, — den Glæde og det Velvære, som
Handlingen virker til at fremkalde hos den, der øver den, eller
hos den, mod hvem den øves. Men, medens Utilismen bliver
staaende herved, gaar den evolutionistiske Moraltheori et Skridt
videre eller dybere ind, idet den’søger at forklare, af hvilke
almengyldige Grunde, d. v. s. ifølge hvilke Egenskaber ved
Menneskene og Menneskelivet visse Handlinger nødvendigvis maa
opfattes som bringende Nytte paa en eller anden Maade, for den
ene eller for den anden, medens andre Handlinger ligesaa
nødvendig maa opfattes som bringende Skade. Den tager da herved
til Udgangspunkt Udviklingens almindelige Lov som beherskende
det menneskelige Liv. I samme Grad, som vort Liv stilles under
slige Vilkaar, at det kan fyldestgjøre denne Lov, i samme Grad
bliver det værdt at leve, i samme Grad bliver Livet det sande
summum bonum. Alt, hvad der virker til at gjøre Livet — det
sociale saavelsom det individuelle — rigt og sterkt og
mangfoldigt, er derfor moralsk rigtigt, — alt, hvad der virker til at
deprimere eller fattiggjøre Livet, er moralsk urigtigt.
I den menneskelige Natur er nedlagt en Mangfoldighed af
Evner og Kræfter; til enhver Evne svarer en Trang til at faa den
brugt, og forat Udviklingen skal blive harmonisk gjennemført,
kræves det, at alle Evner bliver brugte og kommer saa vidt muligt
til sin Ret. Som Spencer udtrykker sig: «the ideally moral man
is one in whom the functions of all kind are duly fulfilled1». Endog
Opfyldelsen af Menneskets laveste Funktioner, Tilfredsstillelsen
af dets rent sanselige Drifter, kan forsaavidt tillægges et moralsk
Værd. Men medens disse rent sanselige Drifter allerede paa
Menneskenes første Udviklingstrin optræder i sin fulde Styrke og
ikke kan opnaa nogen forøget Betydning eller noget mere
vidtstrakt Raaderum, nogen mere mangfoldig Anvendelse ved den
fremadskridende Civilisation, forholder det sig omvendt med de
i Menneskenaturen nedlagte høiere Evner og Drifter. Disse er
1 Den ideelt moralske mand er den hos hvem alle slags Funktioner bliver
rettelig opfyldt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
