Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Forholdet mellem Religion og Moral og om den deterministiske eller evolutionistiske Morallære (1886—87)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Forholdet mellem Iteligion og Moral
425
det direkte Maal for den moralske Vandel, men det indirekte
Maal derfor eller den nødvendige Følge deraf, forsaavidt som
moralsk Vandel er den, der tjener til at fremme en alsidig og
harmonisk Udvikling af Menneskenaturen, og forsaavidt som
sand og stadig «happiness» alene er at finde i en saavidt muligt
fuldstændig Udvikling af alle vore Evner og Kræfter.
Man kan anvende paa disse forskjellige Moraltheorier den
Comte’ske Lov om de tre Stadier, som den menneskelige
Opfatning af Udenverdenen har havt at gjennemgaar — det theologiske
eller volitionale Stadium, da Fænomenerne opfattes som
frembragte ved overnaturlige Væseners frie, uberegnelige Viljesakter,
— det metafysiske eller ontologiske, da man istedetfor de
overnaturlige Væsener eller Guder indsætter visse Entiteter eller
Essenser, hvis Virksomhed vel, i Modsætning til Guderne, tillægges
en regelmæssig og uforanderlig Karakter, men som paa den anden
Side opfattes i Lighed med Guderne, ikke som en Egenskab ved
Tingen sammen med andre Egenskaber, men som noget udenfor
eller over Tingen, — en mystisk Kraft, der har frembragt Tingen
eller styrer og tvinger den uden Hensyn til andre Kræfter; —
endelig det positive eller fænomenale Stadium, da enhver
Spekulation over Fænomenernes Grundaarsag eller causa efficiens er
opgivet og man istedet derfor gaar til Iagttagelse af den Orden,
hvori de følger hinanden, og søger at udfinde de almindelige
Regler eller Love for denne Orden; — da en Kraft, som vi ser
virksom i Naturen, ikke længer opfattes som et Princip over
eller bagved Tingene, men som en Egenskab ved Tingene, hvis
Ytringsformer ikke kan forstaaes uden ved at sees i
Sammenhæng med Tingenes øvrige Egenskaber.
Til det volitionale Stadium i Opfatningen af Naturfænomenerne
svarer nu aabenbart den theologiske Morallære, der udleder
Adskillelsen mellem Godt og Ondt fra en guddommelig Viljesakt.
Til det ontologiske Stadium svarer den intuitive Morallære.
Naar denne opfatter Samvittigheden som et af den øvrige
Menneskenatur uafhængigt Princip, der frembringer de moralske
Fænomener, og naar Moralbudene forestilles dikteret af
Samvittigheden uden nogen nærmere Motivering, saa er dette en
fuldkommen Analogi til de metafysiske Forklaringer af den j^dre
Verdens Fænomener, som var i Mode, inden de positive
Naturvidenskaber blev grundlagte, idet man t. Eks. udledede Dyrs og
Planters Vekst og Organisation af en Organismerne iboende
plastisk Evne eller Vitalkraft, der frembragte Fænomenerne uden
nogen Tilhjælp at andre Kræfter, eller idet man udledede de
magnetiske Fænomener af en materia striata, der skulde have
den Evne at drage til og støde fra, eller idet man tillagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
