Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Forholdet mellem Religion og Moral og om den deterministiske eller evolutionistiske Morallære (1886—87)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
426
Portrætter og Essays
Naturen en horror uacui eller udstyrede Legemerne med en
Tendens til at bevæge sig i nedadgaaende Retning o. s. v. Derimod
gjælder det baade om den utilistiske og den evolutionistiske
Moraltheori, at de repræsenterer det positive Stadium, forsaavidt
de begge bygger paa Iagttagelse i Modsætning til den theologiske
og intuitive Morallære, der gaar ud fra visse givne
Forudsætninger, og forsaavidt begge i Modsætning til den theologiske og
intuitive Morallære har en rent relativ Karakter og derfor ogsaa
er i alle Dele modifiable, progressive, modtagelige for en stadig
fremadskridende Udvidelse og Uddybelse. Men det kan siges om
den evolutionistiske Theori, at den repræsenterer dette Stadium
paa en bedre, fuldkomnere Maade end den utilistiske, idet denne
sidste alene henviser til Erfaring og Iagttagelse som Kilden,
hvoraf moralske Sandheder kan udvindes, medens den første
knytter flere Klasser af Fænomener sammen paa en saadan
Maade, at i mange Tilfælde den direkte Observation bliver
overflødig, og at den deduktive Methode kan komme til Anvendelse
ved Siden af den induktive.
Selvfølgelig gjælder det, naar Talen er om theologisk eller
metafysisk eller positiv-videnskabelig Moral, ikke at glemme, at
ét er Lære, et andet Liv. Den Comte’ske Lov om de tre Stadier
har i ligefrem Forstand alene Anvendelse paa den rent
intellektuelle Udvikling, og naar den overføres til det moralske eller
politiske Omraade, maa det altid ske med den Reservation, at
man herved alene tænker paa de herskende Theorier om Statens
eller Moralens Oprindelse og Grundlag, ikke paa dette Grundlag
selv eller paa de faktisk virkende Kræfter og ledende Motiver i
Statslivet eller det moralske Liv.
Det har udentvivl altid i Politiken hørt til de sjeldne
Tilfælde, at der er bleven handlet udelukkende og helt og holdent
ud fra en bevidst Theori, og dette vil vel altid vedblive at være
sjeldent. Rent-theoretiske eller videnskabelige Argumenter pleier
vel at blive stillede i Forgrunden, naar en Sag skal drives
igjennem; men de er alligevel i Virkeligheden oftest bare
Hjælpetropper, medens de egentlig afgjørende Motiver har en helt anden
Karakter og Oprindelse. I endnu høiere Grad gjælder det vel
paa det moralske Omraade, at Livet kun i underordnet Grad har
været bestemt eller betinget ved Læren. Paa en Tid, da den
theologiske Theori om Moralens Oprindelse blev hyldet af
Alverden, og det uden nogen Tvivl eller Indskrænkning, og da
Kjærlighed til Gud eller Lydighed mod Guds Vilje gjaldt ikke blot
som det vigtigste, men som det eneste Motiv for vor moralske
Handlemaade, blev denne alligevel faktisk i væsentlig Grad
bestemt ved de samme Motiver, der er virksomme hos Nutidens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
