Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Om Forholdet mellem Religion og Moral og om den deterministiske eller evolutionistiske Morallære (1886—87)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430
Portrætter og Essays
fremhæver og styrker andre i vor Natur liggende Motiver til
pligtmæssig eller moralsk Handlemaade, der ikke blot er istand
til at helt udfylde det religiøse Motivs Rolle, men meget mere
end det. Hvorledes dette sker, vil allerede være klart af, hvad
der i det foregaaende er bleven sagt i Hensyn paa den
evolutionistiske Moraltheori. Ved den fremadskridende Civilisation lærer
vi vor Natur bedre at kjende; dens Perfektibilitet kommer mere
og mere til sin Ret; de Evner eller Instinkter, der fra først af
gjør sig mindst gjældende, men som er modtagelige for den rigeste
Udvikling, træder stadig sterkere frem, og den til dem svarende
Udviklingstrang vokser; hvad Menneskene paa mere primitive
Civilisationstrin ikke bekvemmer sig til at gjøre uden ifølge Tvang
eller Selvovervindelse og med en vis ydre Præmie for Øie, bliver
efterhaanden en Vane, og tilsidst finder man deri Nydelser, som
de, der engang har lært dem rigtig at kjende, sætter over alle
andre; moralske Traditioner og Tilvænnelser gaar som en stadig
voksende Arv fra Slegt til Slegt, og hver ny Generation kommer
til Verden udrustet med gjennemgaaende større moralske Anlæg:
mere Arbeidsevne, rørigere Intelligens, mere letvakt Pligtfølelse
og Sympathi for andres Lidelser o. s. v., — til Gjengjæld en
mindre voldsom dyrisk Appetit, saa de høiere Evner ikke har saa
megen Modstand at overvinde for at komme til at gjøre sig
gjældende.
Paa denne Maade bliver alle Tvangsmidler — indre eller ydre
— og alle Ekstrapræmier for moralsk Handlemaade — deriblandt
ogsaa den til visse Moralbud knyttede religiøse Sanktion —
efterhaanden overflødige. Og overflødig vil her sige det samme som
skadelig, eller der er ialfald bare et Skridt fra det ene til det andet.
Rarnet har Brug for Gangstol, indtil det har lært at gaa, men at
lade det beholde Gangstolen ogsaa efter, at det har lært at gaa,
er bare at hindre dets frie Revægelse. Det forholder sig ikke
anderledes med de religiøse Dogmer i Egenskab af Støtte for
Moralen. Ogsaa her gjælder det, at hvad der er Støtte, tillige er
Skranke. Moralen faar en Garanti ved at stilles under
Religionens Vern, men dens Vekst bliver derved ogsaa paa mange
Maader kuet og stanset. Et saadant Beskyttelsesforhold har fra først
af sine store Skyggesider for den eller det, som bliver beskyttet,
og det vil uundgaaelig komme derhen ved den fremadskridende
Udvikling, at Garantien bliver unødig eller ophører at være
effektiv, medens disse Skyggesider træder skarpere frem ; det vil komme
derhen, at Religionen ophører at virke som Motiv til Opfyldelse
af de Pligtbud, som den udtrykkelig har sanktioneret, men
vedbliver at afgive et bekvemt Paaskud til at undlade at opfylde
de Pligtbud, som den ikke udtrykkelig har sanktioneret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
