Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Betragtning ved Aarhundredskiftet (1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kil Betragtning ved Aarhundred-Skiftet
439
storien som en sammenhængende Udviklingsproces anderledes
end glimtvis eller stykkevis. Enhver dyberegaaende Afvigelse fra
deres Samtids Civilisation frastødte dem og fremstillede sig for
dem som noget barbarisk og ufornuftigt, og, naar de alligevel
søgte at hævde Tanken om en historisk Fremadskridning,
indviklede de sig i de mest aabenbare Selvmodsigelser. Det blev
en Konklusion, som ikke svarede til Præmisserne, en Række
negative Størrelser, hvis Sum alligevel skulde være positiv, —
Forbrydelser og Dumheder, Tyranni og Overtro, hvoraf alligevel
tilsidst skulde være fremgaaet en høi eller endog fuldkommen
Civilisation.
Først i det nittende Aarhundrede er Udviklingstanken bleven
tilegnet saaledes, at den danner Udgangspunkt eller Midtpunkt
for en sammenhængende Livs- og Verdensopfatning. I Lvs heraf
er Historien blevet, hvad den efter Michelets Udtryk skal være:
en Résurrection (o: en Opstandelse fra de Døde). Man har fra
dette Standpunkt kunnet trænge saaledes ind i længst svundne
Tiders Liv, at man, trods alt det fjerne og fremmede,
sympathi-serer med det og lever det med. Man forstaar, at dette Liv,
trods alt det fjerne og fremmede, dog inderst inde fremdeles er
vort. Man har indseet, at de tilsyneladende Modsætninger, mellem
hvilke den historiske Udvikling bevæger sig paa alle Omraader,
i Virkeligheden ikke udelukker, men udfylder hverandre. Man
har indseet, at de almene Formaal og Idealer, som
Menneske-aanden engang har opstillet paa sin Fremgangsvei, altid kommer
op igjen, omend i stadig nye Former, — at de vel skifter,
forsaavidt det ene afløser det andet i den ledende Forgrundsstilling,
men at de aldrig ophører helt at være gyldige. Man erkjender
altsaa, at intet ærligt Arbeide i disse Formaals Tjeneste kan være
spildt, men tillige, at Arbeidet aldrig paa noget Punkt vil kunne
afsluttes, — at man aldrig ligeoverfor de store Opgaver, som
Menneskeaanden har stillet sig i Moral, Politik, Videnskab eller
Kunst, — vil kunne sige: nu er den løst, — vi er færdige
med det!
Vor Tids historiske Fremstillingskunst har et Perspektiv, som
savnes i det attende Aarhundredes historiske Verker, endog de
høiestragende. Man har faaet Øiet saaledes opladt for de store
Afstande, at man formaar at gjengive dem, og just derved har
man overvundet dem, saa de ikke længer hindrer Forstaaelsen,
og saa at Afvigelserne fra vor egen Tids Begreber og Smag, som
virker stødende, naar de ikke sees paa den rette Afstand,
fremstiller sig som noget naturligt og fornuftigt. Man har erkjendt,
at der er Sammenhæng overalt, men tillige, at denne
Sammenhæng hverken har Regyndelse eller Ende. Historien er sat i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
