Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Betragtning ved Aarhundredskiftet (1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440
Portrætter og Essays
Forbindelse med Naturvidenskaben og opfattes ikke længer som
noget for sig, men som en Del af et grænseløst Hele, hvorved
der ikke kan være Tanke om at give Svar paa Spørgsmaalene
om hvorfra og hvorhen.
Det gjælder altsaa om dette Fremskridt, som maaske mere
end noget andet har virket til at give vor Tid dens særegne
Præg: — denne dybere, sandere Forstaaelse af Historiens Væsen,
denne Evne til at leve opigjen andre Tiders Liv, — det gjælder
om det, som vel om ethvert stort Fremskridt i den menneskelige
Udvikling, at det ikke er den bare pure Gevinst, — at det har
sine Skyggesider og bliver kjøbt med, hvad der iallefald i visse
Maader eller visse Henseender maa kaldes et Tab. Det er
umuligt for vor Tids høiest oplyste Mennesker, med vor Tids
historiske Syn, at være saa tryg paa sit Standpunkt, saa inderlig
overbevist om at have naaet det fuldkomne i litterær og kunstnerisk
Smag, det sande og rigtige i Filosofi, i Livs- og Verdensopfatning,
som det endnu var muligt at være for de høiest oplyste i det
attende Aarhundrede. Det er umuligt, med vor Tids historiske
Syn, at nære en slig Tro, som den vi finder saa mange
fremragende politiske og sociale Reformatorer eller Revolutionsmænd
i Slutningen af det attende og Regyndelsen af det nittende
Aarhundrede besjælet af, — en slig Tro paa Muligheden af at
afhjælpe alle Samfundets Brøst paa én Gang og ved en radikal
Kurbehandling, — en slig Tro om at sidde inde med Nøglen til
et jordisk Paradis, et Tusindaarsrige, hvor alt er Fred og Lykke.
Revolutionsaanden, som endnu for et Par Generationer siden
stod omgivet i Alverdens Øine med en slig Glans, har fundet
sin virksomste Fiende i den moderne historiske Videnskab. De
revolutionære Udbrud bliver, i Lys af denne Videnskab, opfattede
ikke som Historiens mægtigste Kraftudfoldelse eller
Kulminations-punkterne i den fremadskridende Udvikling, men snarere som
Svaghedsmomenter, da Pulsen slaar saa hurtigt, at det bliver
Feber, og da den sunde og frugtbare Fremgangsaand udarter til
en blind Lidenskab, som ødelægger istedetfor at rette og
reparere, og som afløses af en Tilstand af Mathed og Modløshed, i
hvilken Patienten kan blive et let Bytte for alskens Eventyreres
Spekulationer. Radikalismen, baade den filosofiske og den
politiske, er idethele kommet i Miskredit. Naar nogen nuomstunder
optræder som filosofisk eller politisk Sekterer, — naar nogen
nuomstunder opstiller som Løsen for det politiske eller sociale
Reformarbeide: alt eller intet! ikke noget Stykkeverk, men
Fornyelse fra Grunden af! — naar nogen nuomstunder forkynder
Pessimisme eller Optimisme, Individualisme eller Kommunisme
o. s. v. som det ene eller rette eller som den i absolut Forstand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
