Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Betragtning ved Aarhundredskiftet (1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kil Betragtning ved Aarhundred-Skiftet
443
i en virkelig Organisation. Fra den anden Side (det vil sige af
Repræsentanterne for de raadende statsøkonomiske Skoler) blev
det hævdet paa en ligesaa ubetinget Maade, at det frie
Konkurrence-Princip var det ene rette, at Arbeidet var en Vare som andre
Varer og undergivet de samme uforanderlige «Jernlove» i Hensyn
paa Prisernes Falden og Stigen, og at allle Forsøg paa at regulere
disse Forhold ved en Indskriden af Staten var Utopier eller
noget endnu værre.
Eftersom man har stillet sig paa den moderne historiske
Videnskabs Standpunkt og betragtet de sociale Spørgsmaal i Lys
af den historiske Udviklingstanke, har man mere og mere maattet
indse, at hverken det ene eller det andet kan være helt rigtigt.
Principet om den frie Konkurrence hører med som et Led i den
store Emancipationsproces fra middelaldersk Autoritets- og
Or-ganisationstvang, som begyndte i Renæssancen. Det er en
Hævdelse af Individets Frihed og Selvbestemmelsesret paa det
industrielle Omraade, svarende til Protestantismens Hævdelse af det
personlige Gudsforhold og Oplysningsfilosofiens Hævdelse af den
frie Tanke. Det maa kaldes et kritisk-negativt Princip, forsaavidt
det er fremgaaet af Kampen mod middelaldersk Haandverkslaug
og Klasseprivilegier og generaliserer en gjennem Aarhundreder
fortsat Opløsning af en forældet, paa et altfor snevert Grundlag
hvilende Organisation. Men det har ogsaa en positiv Side,
forsaavidt det tjener til at forberede og indlede en ny Organisation,
som giver videre Rum for Udfoldelsen af de menneskelige Evner
og Kræfter. Vi ser, ved en Betragtning af den historiske
Udviklingsgang, at det gjælder om Industrien som om Staten,
Kirken, Religionen, Moralen, at den til sin Vækst har havt Brug for
flere Principer, som da ogsaa i Overensstemmelse hermed er
blevne opstillede, det ene efter det andet. Vi ser, at disse
Principer kjæmper mod hinanden, og at de afløser hinanden i
Herredømmet, men vi ser tillige, at det gjælder om dem alle, at de
svarer til en Side i den menneskelige Natur og tjener til at
imødekomme et stedsevarende menneskeligt Behov. Og vi indser heraf,
at Opgaven i det store og hele maa blive at skaffe dem saavidt
mulig Plads ved Siden af hinanden og faa dem saavidt mulig til
at samvirke, istedetfor at modvirke hinanden. Om
Konkurrence-principet blev helt sat ud af Kraft, overensstemmende med
kommunistiske og socialistiske Samfundsidealer, vilde et af de
virksomste Motiver til Fremgang ophøre at gjøre sig gjældende.
Udviklingen vilde stanse, og man vilde faa «Kjedsommelighedens
Søndagseftermiddag Aaret rundt» (som det heder i Bjørnsons
«Over Ævne», 2det Stykke). Paa den anden Side, naar den frie
Konkurrence («free trade, competition, and devil take the hind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
