Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Betragtning ved Aarhundredskiftet (1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
442
Portrætter og Essays
menneskelige Civilisation, at slige pludselige og voldsomme
Omveltninger som Julirevolutionen eller Februarrevolutionen neppe
længer er mulige, — at en slig Omveltning iallefald i vore Dage
ikke længer vilde kunne udøve en saa uimodstaaelig henførende
Virkning som den, Julirevolutionen og Februarrevolutionen
udøvede paa sin Samtid, — at alle tænkende og alvorlige Mennesker
i vore Dage mere og mere afgjort samler sig i Erkjendelse af,
at den engelske Methode til Løsningen af de politiske
Forfatningsspørgsmaal: — smaa, men sikre Skridt, Reformer, som slutter
sig paa det nøieste til det Bestaaende, og hvorved man ikke tager
det saa strengt med Konsekvensen eller Symmetrien, naar bare
den historiske Kontinuitet bliver opretholdt, — har Fortrinnet
fremfor den franske Methode med sine Omkalfatringer af det
Bestaaende i et enkelt Princips Navn og sin Byggen-op af helt
nye Forfatninger, og det trods det poetiske og det dramatisk
virkningsfulde ved disse store Sceneforandringer.
Vi tør tro, at ogsaa Arbeidet for en Løsning af de sociale
Spørgsmaal vil stadig mere og mere blive fremmet i denne
Realitetens, Forsonlighedens og den historiske Kontinuitets Aand.
Det er udentvivl disse Spørgsmaal, som i vore Dage mest
sysselsætter Menneskenes Sind. Ved Begyndelsen af det nu
afsluttede Aarhundrede var man endnu ikke kommet ud over de rent
politiske Forfatningsspørgsmaal: Folkesuverænitet eller
Fyrstesuverænitet, Grænserne for Stemmeretten, Fordelingen af den
offentlige Myndighed mellem de forskjellige Statsmagter o. s. v.
Ifølge de mange Opfindelser og Fabrikindustriens kolossale
Udvikling har Spørgsmaalene om en industriel Organisation, en
Ordning af Forholdet mellem Kapitalister og Arbeidere trængt
sig mere og mere frem og faaet en mere og mere for Alverden
indlysende praktisk Betydning.
Da disse Spørgsmaal først for Alvor blev satte paa Dagsordenen
i den offentlige Diskussion (i Tiden nærmest forud for
Februarrevolutionen), skede det i den samme absolute, uhistoriske Aand,
hvori de politiske Forfatningsspørgsmaal pleiede at blive
behandlede; det syntes ogsaa her at gjælde et enten-eller, — alt eller
intet. De socialistiske og kommunistiske Theoriers
Grundlæggere og første Forkyndere samstemmede i at fælde en
ubetinget Fordømmelsesdom over den bestaaende Ordning eller
Ikke-Ordning af Forholdet mellem Kapital og Arbeide. I Hensyn paa
Principerne for den nye Ordning var der Strid mellem dem,
men deri var de alle enige, at det gjældende Princip, hvorefter
det var overladt til den frie Konkurrence at bestemme
Arbeids-priserne og Arbeidernes Forhold til sine Herrer, var af det onde,
noget blot negativt og anarkisk, som ikke vilde kunne faa Plads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
