Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
har været holdt; han vil finde frem til den almindelige opinion
gjennem tidsskrifter og brochurer og pamfletter og flyveblade,
mens den enkelte personlighets mening for ham har mindre
interesse, slik som man kan finde den fra memoirer og fra
utrykte indberetninger og brever. Og han tør ikke bruke noget
før han har undersøkt det med hele sin opøvede kritiks
skarphet. En personlig dom om utviklingen eller en personlig
bedømmelse av en enkelthet er ham derfor næsten altid suspekt.
Aulards fremstilling av Revolutionens politiske historie naar
til at gi en klar oversigt over den. Men har man efter
læsningen av Aulards bok et helt indtryk av Revolutionen, skyldes det
ikke først og fremst Aulards fremstilling. Vi hadde alle før en viss
fornemmelse av Revolutionen som eksplosion ; vi kjendte endel
til Terrorismens forfærdeligheter i Paris og over hele Frankrike.
Og i dette indtryk vi før hadde, faar vi klare linjer gjennem
Aulards verk. En som kjendte Revolutionen bare fra dette, vilde
aldrig forstaa at der hadde været en periode som med rette er
døpt Terrorismen. I sin iver for at forklare viser ikke Aulard
os selve eksplosionen, men paapeker alt som kan undskylde den.1
Taine er utdannet som filosof og har arbeidet som psykolog.
I historien har han altid søkt, og søker fremdeles mennesket og
menneskene. Hvad interesse kan han da finde i den officielle
Revolution med dens politik i det indre som det ydre? Den er
efter hans mening avledet, en følge av tænkemaaten hos de
personligheter som har skapt den. Naar Taine bruker Robespierres
taler, er det ikke for fra dem at fastslaa Revolutionens politiske
principper; det er for fra dem at finde ind til Robespierres
særpræg som menneske, for fra dem at klarlægge hans psykologi.
Bruker Taine tidsskrifterne — ikke mange av dem — eller
brochurer og pamfletter — meget faa —, er det for ut fra den
almindelige opinion at komme tilbunds i massens psykologi.
Den almindelige opinion er ikke for ham, som for Aulard, en
politisk faktor. Derfor har heller ikke for Taine nogen kilder
slik vegt som enkeltmands personlige indtryk skrevet ned paa
nært hold; derfor bruker han ikke først og fremst de offentlige
dokumenter og periodens trykte kilder; han tar sit stof fra
memoirer, fra privatbrever, i fremmede diplomaters og agenters
indberetninger 2, fra hele den uendelighet av enkeltheter om
begivenheter og personligheter som de utrykte dokumenter indeholder.
Dette gir bokens svakhet. Taine har været for optat av
Revolutionens inderste historie til at se at begivenheterne har
1 Se f. eks. Aulard: Taine s. 296. Taine har sagt at der i Lyon var
1684 henrettelser. Aulard anker over at han ikke ogsaa nævner at der
i samme tid var 1682 frifindelser. Som om dette gjorde blodbadet mindre!
2 Slike har han altid sat meget høit som kildeskrifter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
