Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ghettoens «Vidunderbørn»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ghettoens «Yidunderbørn». 29
forstod ganske vist knn meget lidt, knapt nogle faa
Ord, af hvad han saaledes sagde og læste, men det
sygelige Barn gjorde alligevel Indtryk af noget gaade
fuldt, naar det sad bøjet over de mægtige Folianter,
fulgte Linierne med de smaa Fingre og fremsagde de
fremmede Lyde med sin tynde Stemme.
Dette Indtryk var endnu stærkere, da jeg saa’
Barnet igjen tre Aar senere. Det var i Sommeren
1864, og Bnben Griiner var ikke fyldt fem Aar.
Da jeg i Juli i det nævnte Aar kom hjem i
Ferien for at tilbringe denne i min Fødeby, var hans
Fader et af de første Mennesker, jeg mødte paa
Gaden.
«Kom en Gang hjem til mig!» raabte han mig
i Møde, «saa skal du se Yerdens ottende Yidunder!
Min Ruben — det er ikke til at beskrive, hvordan
det Barn er. Han gjør allerede mig og enbver Rabbi
til Skamme, naar vi disputerer med ham. Om Etter
middagen paa Sabbathen holder han regelmæssig Præ
diken i vor Stue, og alle Folk staar omkring ham og
græder af Glæde. Ingen har nogen Sinde set Mage
her paa Jorden! Du vil ogsaa tabe Næse og Mund
derved. Du sidder jo nu i «Gumnasiet» og tror, at
du kan alting. Men kom du blot en Gang hjem til
mig, saa skal du høre, hvad et fem Aars Jødebarn
kan!»
Denne Indbydelse lød, det vil man indrømme,
noget besynderlig, og min Gymnasiaststolthed oprørtes
imod den. Jeg smilede, trak paa Skuldrene og gik
min Yej.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
