Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ghettoens «Vidunderbørn»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ghettoens «Vidunderbørn».
30
L
«Du kommer dog vel?» raabte Chaim Grimer
efter mig. «Den, der kan faa saadant noget at høre,
og dog forsømmer det, fortjener ikke at leve».
Den anden Sabbath, jeg tilbragte i Barnow, iud
fandt jeg mig virkelig i den lykkelige Faders Hus.
Det var dog mindre for at bevise, at jeg fortjente at
leve, end af Nysgjerrighed, thi man kunde den Gang
ikke tale med nogen i Byen, uden at faa vidunderlige
Ting at høre om den lille Kuben; gamle og unge,
rige og fattige, Kristne og Jøder talte ikke om
andet, men Dommene lød rigtignok meget forskjellig.
«Det stakkels Barn!» sagde de faa dannede.
«Det er jo kun et bedrøveligt Fænomen, et levende
Bevis paa, hvad den grusomste Dressur kan gjøre ud
af et begavet Barn paa Bekostning af hans Sundhed
og Levedygtighed!»
«Det lykkelige Barn!» jublede de mange fromme.
«De velsignede Forældre! Dem er Guds Herlighed
og Velsignelse da synlig over, for naar et fem Aars
Barn er saa lærd som ellers kun Mænd og Oldinge,
saa er det et Under, og Undere kommer fra Gud!»
«Eller fra Djævlen!» raabte andre, misundelige
og ondskabsfulde Mennesker. «Hvem ved, hvor meget
Chaim Griiner har givet, for at hans Barn kunde
komme til at sætte Verden i Forbavselse! Se blot
Knægten i Øjnene! Man ser jo tydelig de onde
Aander kige ud af dem!» Kun den ene Ting var
alle enige om, at Kuben Griiner var Podoliens største
Seværdighed. «Saadant et Barn har endnu aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
