Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Del - Gode Venner og Godtfolk - Min Gnom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
En eneste Gang tog jeg Mod til mig og betroede
ham, at vort Venskab stod i Fare for at dø af
Over-mættelse, men den Tanke bortviste han som en
hypokonder Ængstelse.
»Nu vel« — svarede jeg — »det er maaske kun
en sygelig Frygt, men netop i Sygdomstilfælde maa
man være forsigtig.«
— Netop i Sygdomstilfælde trænger man mest til
Venskab!
— Man kan faa for meget af det Gode, kære
Jørgen. Har Du aldrig hørt, at Drukkenbolten, der
elsker sin Snaps højere end sin bedste Ven, kan faa
fuldstændig Afsky for Brændevin, naar han en Tid lang
faar det blandet i Alt, hvad han spiser og drikker.
— Ja Brændevin! Det er saa sin Sag, det er
saadan noget ophidsende Tøjeri ligesom Kærlighed, og
derfor maa det nydes med meget Maadehold, naar man
ikke vil have Delirium. Men Venskab, det er ikke
berusende, det er lædskende som Vandet og nærende
som Brødet: det bliver man aldrig ked af.
— Spørg en af de Syndere, der har faaet Vand
og Brød blot to Gange fem Dage, saa skal Du høre
at man ogsaa kan blive ked af det Lædskende og det
Nærende.
— Ja som Straf . . .
Nu kunde jeg ikke tie længer. Jeg tog Bladet fra
Munden og tilstod, at jeg allerede længe havde betragtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
