Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i hvilke han tidligere paa Aftenen var drevet
mismodig om, -forekom det ham, som om det
var længe, længe siden, han havde gaaet her.
Der var desuden kommen saadan en Sikker-
hed, saadan en rolig Anstand over hans Gang
og Holdning, og da han omhyggeligt knappede
sine Handsker, gjorde han det under Indtryk-
ket af, at der. var sket en stor Forandring med
ham, og med en halvbevidst Fornemmelse af,
at han skyldte denne Forandring: at) knappe
sine Handsker — omhyggeligt. V
Altfor optaget af sine Tanker til aF kunne
sove, gik han op paa Volden.
Han tænkte saa mærkværdig roligt, syntes
han, og var forundret over den Stilhed, der
var i ham, men han troede ikke rigtig paa
Stilheden, det var ham som om det i hans Væ-
sens dybeste Grund bobled ganske stille, men
uophørligt: vælded og gæred og trængte paa,
men langt, langt borte. Han var til Mode,
som om han ventede paa Noget, der skulde
komme fra det Fjerne, en fjern Musik, der
skulde nærme sig lidt efter lidt, tonende, su-
sende, skummende, brusende; rungende hvirvle
sig ned over ham, tage ham, han vidste ikke
hvordan, bære ham, han vidste ikke hvorhen,
komme som en Flod, kæmpe som en Brænding,
og s a a ––– —
Men hu var han rolig, kun denne dirrende
Syngen i det Fjerne, ellers var Alting Fred og
Klarhed.
Han elskede, han sagde det højt for sig selv
at han elskede. Mange Gange. Der var saa-
dan en forunderlig Klang af Værdighed i de
Ord, og de betød saa meget. De betød, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
