Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke længer var en Fange i alle hine fantastiske
Barndomsindflydelsers Vold, at han ikke læn-
ger var en Leg for maalløse Længsler og taa-
gede Drømme, at han havde reddet sig ud af
dette Elverland, der var vokset op med ham,
op om ham, og havde omslynget ham med hun-
dred Arme, holdt ham for Øjnene med hundred
Hænder. Han havde vristet sig ud af dets Tag
og vundet sig selv; rakte det end efter ham, bad
det ham end ned med stumme Blikkes Dragen,
vinked det end med hvide Klæder, dets Magt
var død, en dagdræbt Drøm, en solspredt Taage.
For var den ikke Dag og Sol og hele Verden,
hans unge Elskov! Havde han ikke før span-
ket om i en Hæders Purpur, der ikke var spun-
det, været stor paa en Trone, der ikke var rejst;
men nu: han stod som paa et højt Bjærg og
saa’ ud over Verdens.vide Slette, en sarigtørstig
Verden, hvor han ikke var til, ikke var anet,
ikke var ventet. Det var en jublende Tanke at
tænke, at ikke et Pust af hans Aande havde
rystet et Løv eller kruset en Vove i hele denne
vide, vaagne Uendelighed. Alt det var hans
til at vinde. Og han kendte han kunde det,
følte sig sejerssikker og stærk, som kun den
kan, der har alle sine Sange usungne svul-
mende i sit Bryst.
Den lune Foraarsluft var fuld af Dufte, ikke
mættet med dem, som en Sommernat kan være
det, men ligesom stribet af Duft, af krydret
Balsamduft fra unge Popler, sene Violers kø-
lige Aande, Hægebærs lune Mandelvellugt, og
Alt det kom og blandtes, gik og skiltes, blussed
enkeltvis frem et Øjeblik, sluktes med ét, eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
