Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
løstes langsomt op i Natteluften. Og ligesom
Skygger af Duftenes lunefulde Dans jog luftige
Stemninger hen gennem Sindet. Og ligesom
Sansen gækkedes af Duftene, der veg og kom,
som selv de vilde, saadan higed ogsaa Sindet
forgæves efter, blideligt hvilende, at blive baa-
ret hen i stille Flugt paa en Stemnings sagte
viftende Vinger, men det var nu ikke Fugle
med Vinger, der kunde bære, Dun og Fjer kun,
der bares for Vinden, sneede ned og blev borte.
Han søgte at kalde hendes Billede frem, saa-
dan som hun havde ligget paa Sofaen og talt
til ham, men det kom ikke, han saa’ hende gaa
borte i en Allé, saa1 hende sidde og læse med
Hat paa, holdende et af de store, hvide Blade
i Bogen mellem sine behandskede Fingre, lige
ved at blade om, og bladende om og om igen,
han saa1hende stige ind i sin Vogn om Aftenen
efter Teateret, nikke til ham bagved Buden, og
saa kørte Vognen, han stod og saa1 efter den,
og den blev ved at køre, og han blev ved at
kunne følge den, ligegyldige Ansigter kom og
talte til ham, Skikkelser han ikke havde set i
mange Aar gik ned ad Gaden, vendte sig om og
saa1 efter ham, og stadig kørte Vognen og blev
ved at køre, han kunde ikke blive af med den
Vogn, ikke komme til at tænke paa andre Bil-
leder for den Vogn. Saa just som han var al-
deles nervøs af Utaalmodighed, saa kom det:
det gule Lys, Øjnene, Munden, Haanden under
Hagen, saa tydeligt, som om det var der lige
foran ham i Mørket.
Hvor var hun ikke dejlig, hvor mild ikke,
hvor skær! Han elskede hende i knælende Be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
