- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
99

(1906) [MARC] Author: J. P. Jacobsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

gær, han tryglede for hendes Fod om al denne
daarende Skønhed. Kast dig ned fra din Trone
til mig! Gør dig til min Slavinde, læg selv
Slavekæden om din Hals, men ikke for Leg,
jeg vil rykke i Kæden, der skal være Lydighed
i alle dine Ledemod, Trældom i dit Blik! At
jeg kunde bøje dig til mig med en Elskovsdrik,
nej, ingen Elskovsdrik, for den vilde tvinge dig
og du vilde viljeløs lyde dens Tvang, og kun
jeg skal være Herre og jeg skulde tage mod din
Vilje liggende brudt i dine ydmygt fremstrakte
Hænder! Du skulde være min Dronning og
jeg din Slave, men min Slavefod skulde være
paa din stolte Dronningenakke; det er ikke
Vanvid hvad jeg attraar, for er d e t ikke
Kvindeelskov at være stolt og stærk og bøje
sig, det er Elskov véd jeg, at være svag og
herske.
Han følte, at det i hendes Sjæl, som var
Sjæl for det Yppige, Blussende, Sanseligt-bløde
i hendes Skønhed, det vilde aldrig lade sig
drage til ham, det vilde ingensinde tage ham
i Favn med disse blændende Junoarme, aldrig
i Evighed elskovssvagt give denne vellystaan-
dende Nakke hans Kys i Vold. Han saa’ det
godt, den unge Pige i hende kunde han vinde,
havde han vel vundet, og hun, den Yppige,
det troed han forvist, hun havde følt, hvordan
den aarie Skønhed, der var død i hende, my-
stisk havde rørt sig i sin levende Grav, for at
favne ham med slanke Jomfruarme, møde ham
med bange Jomfrulæber. Men hans Elskov var
ikke den. Han elskede kun det, der ikke stod
til at vinde, elskede just denne Nakke med
7*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:00:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jpjsam/2/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free