Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i det gamle Mørke. Det er som et bundløst Dyb
af Lede og af Pine, jeg v i 1 ikke kaste mig ned
i det, før springer jeg i Stranden, Niels; og
om ogsaa det ny Liv vil bringe Smerter, saa
er det dog nye Smerter, som ikke har de gam-
les sløve Braad, og som ikke kan træffe saa
sikkert som de gamle, der kender mit Hjerte
saa grusomt nøje. Taler jeg vildt? — ja vist,
men det er saa godt at kunne tale til dig uden
Forbehold, uden at jeg behøver at vogte mig
mer for alt det meget, det ikke var Ret at sige
dig. Men nu har du jo Ret fremfor Alle! Gid
du kunde tage mig helt, saa jeg var ganske
din, og jeg ikke det Mindste var nogen Andens,
gid du kunde løfte mig ovenud af hvert et For-
hold, der hegner om mig!”
„Vi maa bryde igennem dem, Fennimore.
Jeg skal indrette det saa godt, vær blot ikke
bange, en Dag, inden Nogen aner det Mindste,
er vi langt borte.”
„Nej, nej, vi maa ikke løbe bort, bare ikke
det, heller alt Andet, end at mine Forældre
skulde høre, at deres Datter var løbet bort,
det er umuligt og jeg gør det aldrig, ved Gud
i Himlen Niels, jeg gør det aldrig!”
„Aa, men du maa, min Pige, du maa, ser
du ikke al den Styghed og Lavhed, der rejser
sig om os paa alle Sider, hvis vi bliver, al den
modbydelige List og Falskhed og Forstillelse,
der vil snære os, og tynge os ned og gøre os
elendige! Jeg vil ikke lade dig plette af Alt
det, det skal ikke æde sig ind paa vor Kær-
lighed som en giftig Rust.”
Men hun var ubevægelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
