Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
han var nødt til at udtrykke sig, saasnart der
blev Tale om en Sammenligning mellem dansk
og udenlandsk Literatur, og i det Hele taget
ellers, naar Danmark skulde maales med
Noget, der ikke var dansk’; for det var ganske
nødvendigt at være forsigtig, den blide Kan-
celliraad var nemlig en af disse gode, glubende
Patrioter, der den Gang var til, Folk, som man
kunde faa til gnavent at indrømme, at Dan-
mark ikke var den betydeligste af Stormag-
terne, men som saa heller ikke gjorde en eneste
Indrømmelse til, som kunde sætte Landet eller
Nogetsomhelst af hvad Landets var andre Ste-
der end i Spidsen. — Hvad han ogsaa holdt
af ved disse Samtaler, men ganske vagt og
uden at lægge mindste Vægt derpaa, var at
se paa den glade Beundring, hvormed den
syttenaarige Gerdas Øjne fulgte ham, naar
han talte, og hun søgte altid at være til Stede
hver Gang han var der, og var saa inderligt
med, at han tidt og ofte kunde se hende rødme
af Henrykkelse, naar han havde sagt Noget,
som hun syntes var særlig dejligt.
Han var nemlig ganske uforskyldt blevet
denne unge Dames Ideal; oprindelig nærmest
fordi han, naar han kom ridende til Byen, bar
en udenlandsk, graa Slængkappe af et meget
romantisk Snit. Saa var der ogsaa dét, at han
altid sagde for Eksempel Milano og ikke Maj-
land og saadan, dét, at han stod ene i Verden,
og hans lidt sørgmodige Ansigtsudtryk. Der
var saa meget, hvori han var forskellig fra
alle andre Mennesker i baade Varde og Ring-
købing.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>