Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jeg har ikke gjort meget Ondt, har jeg vel?
men det er ikke dét ... hent Præsten til mig,
jeg vil saa gerne have ham.”
Niels rejste sig straks og gik efter Præsten;
han var taknemmelig for at dette ikke var kom-
men i det allersidste Øjeblik.
Præsten kom, og blev alene med Gerda.
Det var en smuk, middelaldrende Mand med
fine, regelmæssige Træk og store, brune Øjne.
Naturligvis kendte han baade Niels Lyhnes
og Gerdas Forhold til Kirken, og havde jo og-
saa nu og da faaet rapporteret forskellige kirke-
fjendske Ytringer af den unge Kones Fana-
tisme; men det faldt ham slet ikke ind at tale
hende til som en Hedning eller en Frafalden,
han forstod saa godt, at det alene var hendes
store Kærlighed, der havde ført hende paa Vild-
spor, og han forstod ogsaa den Følelse saa
godt, der nu, da Kærligheden ikke kunde følge
hende længer, fik hende til i Angst at hige
efter Forsoning med den Gud, hun fordum
havde kendt, og han søgte derfor i sin Tale
mest at vække hendes slumrende Erindringer
og læste saadanne Steder af Evangelierne og
saadanne Salmer for hende, som han kunde
tænke sig hun bedst kendte.
Og han tog ikke fejl.
Hvor klang de ikke, disse Ord, saa hjem-
lig festligt, ligesom Klokkernes Kimen en Jule-
morgen, hvor laa det ikke straks for hendes
Blik det Land, hvori vor Fantasi den allerførst
blev hjemme, hvor Josef drømte og hvor David
sang, og Stigen staar, som gaar fra Jord til
Himmel! Med Figner og med Morbær laa det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
