Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der, og Jordan blinked sølvklar frem igennem
Morgentaagen, Jerusalem laa rød og trist i
Aftenens Sol, men over Bethlehem der var der
herlig Nat, med store Stjerner i det Mørkeblaa.
Hvor vælded ikke Barnetroen frem igen! hun
blev den samme lille Pige, der gik til Kirke
med sin Moder ved Haanden, og sad og frøs
og undrede sig over, hvorfor Folk de syndede
saa meget. Saa voksede hun til igen under
Bjærgprædikenens høje Ord, og som den syge
Synderinde laa hun der, da Præsten talte om
de hellige Mysterier, om Daabens og om Alte-
rens Sakramente. Da vandt den rette Trang
sig frem i hendes Hjerte, hin dybe Knælen for
den almægtige, dømmende Gud, hine bitre
Angertaarer overfor den forraadte, bespottede
og pinte Gud, og hin ydmygt forvovne Længsel
efter Vinens og Brødets nye Pagt med den
løndomsfulde Gud.
Præsten gik; ud paa Formiddagen vendte
han tilbage og berettede hende.
Kræfterne tog hurtigt af i sælsom Flakken,
men endnu i Mørkningen, da Niels for sidste
Gang tog hende i sine Arme for at sige hende
Farvel, inden Dødens Skygger blev altfor nære,
var hun ved sin fulde Bevidsthed. Men den
Kærlighed, som havde udgjort hans Livs bedste
Lykke, var slukt i hendes Blik, hun var ikke
hans mer, allerede nu, Vingerne var begyndt
at vokse, hun længtes kun imod sin Gud.
Ved Midnatstid døde hun.
Det var tunge Tider de, der kom efter; Ti-
den svulmed op til noget Uhyre og Fjendtligt,
hver Dag var en uendelig Ørken af Tomhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
