Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Niels Lyhne - XIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hver Nat et Helvede af Minder. Først efter
Maaneder, da Sommeren var paa sit Sidste,
havde Sorgens rivende, fraadende Elv faaet
slidt sig en Flodseng ned i hans Sjæl, saa den
kunde rinde hen som en mumlende, tungbølget
Strøm af Savn og Tungsind.
Da var det, en Dag han kom hjem fra Mar-
ken, at han fandt sin lille Dreng meget syg.
Han havde skrantet lidt de sidste Dage og
været urolig Natten forud, men Ingen havde
anet, det havde Noget at betyde; nu laa han
feberhed og feberkold i sin lille Seng og støn-
nede af Smerte.
Vognen blev øjeblikkelig sendt til Varde
efter Læge, men der var ingen af dem hjemme,
og den maatte vente der i mange Timer. Endnu
ved Sengetid var den ikke kommen.
Niels sad ved Drengens Leje; hver halve
Time i det Mindste sendte han En ud for at
lytte og spejde efter, om Vognen ikke kom.
Ridende Bud blev ogsaa sendt afsted for at
møde Vognen, men det mødte ingen Vogn, og
red lige til Varde.
Denne Venten efter Hjælp, der ikke vilde
komme, gjorde det endnu mere pinagtigt at
være Vidne til det syge Barns Lidelser. Og
Sygdommen gjorde hurtige Fremskridt. Henad
Elleve kom der et første Krampetilfælde, og
efter den Tid blev de ved at gentage sig med
kortere og kortere Mellemrum.
Lidt over Et kom det ridende Bud tilbage
med den Besked, at Vognen ikke kunde ven-
tes de første Timer, da ingen af Lægerne var
kommet hjem den Gang det red fra Byen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
