Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - To Verdener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dybere, og hun trak Vejret tungt som En, Graa-
den trykker, og som dog ikke kan græde.
I lange, lange Aar havde hun lidt af en
smertefuld Sygdom, der aldrig lod hende Ro,
hvad enten hun laa eller gik. Hun havde søgt
den ene kloge Kone efter den anden, havde
slæbt sig fra én hellig Kilde til en anden, men
uden Nytte. Sidst havde hun nu været paa
Septembertoget til St. Bartholemå, og her havde
en gammel enøjet Mand givet hende det Raad
at binde en Kost af Edelweiss og vissen Rude,
af Majsens Brandknuder og Kirkegaardsbreg-
ner, en Lok af sit Haar og en Splint af en
Ligkiste; den skulde hun saa kaste efter et ungt
Fruentimmer, der var sundt og friskt og som
kom hen gennem rindende Vand, saa vilde Syg-
dommen forlade hende og gaa over paa den
Anden.
Og nu havde hun Kosten skjult paa sit Bryst,
og oppe paa Floden kom der en Baad, den
første, siden hun havde faaet Tryllevaanden
bunden. Hun var atter traadt hen til Svalens
Brystning, Baaden var saa nær, at hun kunde
se, der var en fem, seks. Passagerer ombord.
Fremmede, saa’ det ud til. I Stavnen stod
Baadføreren med en Pligtstage, ved Roret sad
en Dame og styrede, og en Mand var hos hende
og passede paa, hun styrede efter Baadførerens
Vink; de Andre sad midt i Baaden.
Den Syge bøjede sig langt frem; hvert Træk
i hendes Ansigt var spændt og spejdende, og
Haanden havde hun i Barmen. Hendes Tin-
dinger bankede, Aandedrættet var næsten stand-
set, og med udspilede Næsebor, med rødmende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
