Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - To Verdener
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kinder og vidtopspærrede, stive Øjne ventede
hun paa Baadens Komme.
Allerede kunde de Rejsendes Stemmer høres,
snart tydeligt, snart kun som en dæmpet Mum-
len.
„Lykke,” sagde en af dem, „er en absolut
hedensk Forestilling. De kan ikke finde Ordet
et eneste Sted i det ny Testamente.”
„Salighed?” indvendte en Anden spørgende.
„Nej hør,” blev der nu sagt, „ganske vist
er Idealet for en Samtale at komme bort fra dét,
man taler om, men dét synes jeg, vi nu pas-
sende kunde gøre ved at vende tilbage til dét,
vi begyndte med.”
„Naa ja da, Grækerne ...”
„Først Phønicierne!”
„Hvad véd du om Phønicierne?”
„Ingenting! men hvorfor skal Phønicierne al-
tid forbigaas!”
Baaden var nu lige under Huset, og ligesom
den var der, var der En ombord, der tændte
sin Cigaret. Lyset faldt i et Par korte Blus
paa Damen ved Roret, og i det rødlige Skær
saas et ungdommeligt, friskt Pigeansigt med
et lykkeligt ’Smil paa de halvtaabnede Læber
og et drømmende Udtryk i de klare Øjne, der
saa’ op mod den mørke Himmel.
Skæret sluktes, der hørtes et lille Plask, som
om der blev kastet Noget ned i Vandet, og Baa-
den drev forbi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
