Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Pesten i Bergamo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke en Dør, der aabnede sig for ham, men
med Spydestik og med Stenkast blev han tvun-
gen til at slæbe sig bort fra de Sundes Vej.
Og Dag for Dag tog Pesten til, Sommersolen
brændte ned over Byen, der faldt ikke en
Regndraabe, der rørte sig ikke en Vind, og af
Lig, der laa og raadnede i Husene, og af Lig,
(N
der var ilde skjult i Jorden, avledes der en
kvælende Stank, som blandede sig med Ga-
dernes stillestaaende Luft og lokked Ravne og
Krager til i Sværme og i Skyer, saa der var
sort af dem paa Mure og paa Tage. Og rundt
omkring paa Stadens Ringmur sad der enkelt-
vis underlige, store, udenlandske Fugle, lang-
vejs fra, med rovlystne Næb og forventnings-
fuldt krummede Kløer, og de sad og saa’ med
deres rolige, griske Øjne indover, som biede
de kun paa, at den ulykkelige By skulde blive
én stor Aadselkule.
Saa var det Elleveugersdagen efter at Pesten
var udbrudt, at Taarnvægterne og andre Folk,
der var tilvejrs paa høje Steder, kunde se et
sælsomt Tog bugte sig fra Sletten ind igennem
den nye By’s Gader, mellem de røgsværtede
Stenmure og Træskurenes sorte Askedynger.
En Mængde Mennesker! vist henved de seks-
hundrede eller fler, Mænd og Kvinder, Gamle
og Unge, og de havde store, sorte Kors imellem
sig, og brede Bannere over sig, røde som Ild
og Blod. De synger imens de gaar,’ og sære,
fortvivlelsesfuldt klagende Toner bæres op igen-
nem den stille, lummervarme Luft.
Brune, graa, sorte er deres Dragter, men Alle
har de et rødt Mærke paa Brystet. Et Kors er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
