Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mogens og andre Noveller - Pesten i Bergamo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/
det da de kommer nærmere. For de kommer
stadigt nærmere. De presser sig op ad den
stejle, murindhegnede Vej, som fører op til den
gamle By. Der er et Mylder af deres hvide
Ansigter, de har Svøber i Hænderne, der er en
Ildregn malet af paa deres røde Faner. Og
de sorte Kors svinger til den ene Side og .til
den anden i Trængslen.
En Lugt stiger op fra den sammenstuvede
Hob, af Sved, af Aske, af Vejstøv og gammel
Kirkerøgelse. De synger ikke mer, de taler
ikkeheller, blot den samlede trippende, hjorde-
agtige Lyd af deres nøgne Fødder.
Ansigt ved Ansigt dukker ind i Taarnpor-
m
tens Mørke, og kommer ud i Lyset igen paa
den anden Side, med lystrætte Miner og halv-
vejs lukkede Laag.
Saa begynder Sangen igen: et Miserere, og
de knuger Svøben og gaar stærkere til som ved
en Krigssang.
Som de kom fra en udhungret By ser de
ud, Kinderne er hule paa dem, deres Kindben
staar frem, der er ingen Blod i deres Læber
og de har mørke Ringe under Øjnene.
De fra Bergamo er stimlet sammen og ser
paa dem med Forundring og med Uro. Røde,
forsvirede Ansigter staa mod disse blege; sløve,
utugtsmatte Blikke sænkes for disse hvasse,
flammende Øjne; grinende Bespottere glemme
Munden aaben over disse Hymner.
Og der er Blod paa alle de Svøber af deres!
Folk blev ganske underlig tilmode over disse
Fremmede.
Men det varede ikke længe, før man fik det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
