Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150 Den patriotiske Tilskuer.
som dyrke Videnskaberne, og kunde giøre noget
til deres Befordring. Hvad nogle Pedanter end
sige til at ophøie, hvad de selv have lært, over al
anden menneskelig Kundskab, saa troer dog den
hele fornuftige Verden, at det, som nu omstun-
der behøves for at giøre en Mand beqvem til
offentlige Stats- eller Borgerlige Embeder, er
ikke det, som man i 9 Aar lærer i en Latinsk
Skole, ikke alle de Videnskaber og Sprog, som
læres ved et Akademie. Man troer, at Lovkyn-
digheden, Agerdyrkningen, Handelen,
Financerne, Forbindelserne imellem Staterne indbyrdes
have deres Grunde lige saa vel som Læge-Kon-
sten, Bygnings-Konsten og Skibøfarten; og man
maae derfor kunne begribe, at lige saa lidt som
en, ved at gaae den almindelige Vei igiennem
Skolen og Akademiet, bliver Læge, Bygmester
eller Styrmand, uden at have lagt sig efter d disse
Videnskaber i sær, ligesaa lidt bliver han ved den
samme Underviisning beqvem til at være Medlem
af et Stats-Collegium. Det, som man kalder
Routine, giør det alene kigesaa lidt, som den
giør en Qvaksalver uden Theorie til en Læge, en
Muurmester eller Tømmermand til en Bygmester,
og en befaren Baadsmand til en Skibbygger eller
Styrmand. Der har været en Tid i Verden,
da alle disse Ting kom an paa Øvelse og
Erfarenhed olene, da man endnu ikke indsaae deres
Grun-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
