Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104 Byens Kirkegaard.
Bionisten er Tolk. hvor den rastlose Spørger
søger fra Dybet et trøstende Svar;
Blomsten slaar ud, mens lian higer og sørger,
viser sin Farveskrift stille og klar.
Ude, hvor Livet har tusinde Munde,
fattes ei Sproget i Blomsternes Rige;
her, hvor de jublende Toner maa vige,
her, hvor de travleste Tunger maa blunde,
mærker Du först, livad en Blomst har at sige.
Loverdags-Aften. Den larmfulde Uge
er med sin Stræben og Tragten forbi;
Mindet er gj en vakt, og Længselen aner.
Sænkede Yinger, der samles og ruge
over de gjærende jordiske Planer,
hæve sig atter lette og fri.
Nu er det Tid. Til det kjerlige Mode
Aftnen har prydet den rolige Scene:
under de skjermende, lovfulde Grene
lyser dens Glands blandt de ventende Døde.
Yennerne komme med Sommerens Gaver.
Smaabørn er med og vil sysle ved Graven;
Børnene se kun i Kirkegaards-Haven
Gravenes Rækker som deilige Haver.
Her har de glemt deres kjereste Dukke,
her tør de plante og vande i Sommer,
her ter de gjemme de skjønneste Blommer;
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
