Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
Byens Kirkegaard.
biot om en Nat er cle dobbelt saa smukke.
Medens de lege ved Gravenes Muld,
høster Du Smil, hvor din Taare har trillet;
Mørket gaar over i Morgenens Billed, —
Dagen vil atter være Dig huld.
Hist er en Lund af Spiræ og Jasminer;
Graven er dobbelt i dette Kapel.
Hvide Levkøier og røde Lupiner
hilse Dig der i den skinnende Kveld.
Nærm Dig i Stilhed: en sørgeklædt Pige
sidder derinde med foldede Hænder.
Endnu, før Aftenens Lys-Engle vige,
har hun et Suk og et Budskab, og sender
endnu en Bøn til det himmelske Rige.
Forrige Sommer hun smykked sin Lund
biot under Leg, som en Alf i sin Rede;
nu er der atter en Gravhøi at frede,
nu har hun naaet Betragtningens Stund.
Skyer er lagt paa den rolige Pande,
lagt paa en Himmel, der hvælver sig over
Drømmenes Eden med luftklare Vover,
duftende Bredder og glimrende Lande.
Himlen kan aldrig igjen vorde lys;
Skyerne voxe ved Dage og Nætter,
voxe og true, som Drager og Jetter,
sænke sig dybt med et vinterligt Gys.
Havde Du biot, som den sørgende Lille,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
