Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333 Epistel til en uerfaren Digter.
Skal det benævnes en begeistret Tale,
der dels er frigjort, dels er lagt i Baand, —
skal deri Verden se det Geniale,
da faar man ud, at hos en Digter-Aand
er just dens Mangler mest at anbefale.
En Digters Emne er som Verdens-Taagen,
hvoraf en Klodes Former skal gaa frem;
det Tankens Liv, der klarer sig i dem,
er selv begeistret Kraft, som holdes vaagen, —
vaagen i Kamp, hvor Stoffet staar imod,
til Alt har Form, og Intet holdes taaget,
og Alt fuldendes fra sit Væsens Rod, —
indtil den mindste Rørelse i Sproget.
Du kjender dette,— men Du sporger dog,
hvorfra det sande Digter-Mod skal komme
til Verker, klare i Gehalt og Sprog,
naar Vers-Triumfer, under Stoffets Aag,
kan feires med det Taagede og Tomme.
Til Kunstens Verker kræves Fryd og Fred,
og, fremfor Alt, et Sind, som er husvalet
i Tankens Enrum, og i Glæden ved
de stille Timers Kamp for Idealet.
Lad da ei Mismod ruge i din Sjel
og føde Sorger, som Du nu biot aner, —
gak freidigt paa de aandelige Baner,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
