Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198
Om Claus Frimann. 198
Dannedes Forestillinger og Udtryksmaade mere vise
Afstanden mellem Naturen og Menneskelivet, udtaler
Folkelunet Tilnærmelsen og Forbindelsen, — og deri
ligger allerede en Kime til poetiske Stemninger.
Claus Frimanns bedste nationale Digte have alle
dette Grundlag. Man ser, at hans Samliv med Folket
og Naturen har dannet en inderlig Forstaaelse, som
ved hans poetiske Syn er indledet og befæstet. Hvor
han saaledes, uforstyrret af boglige Hensyn, befinder
sig paa sin Umiddelbarheds Stade, ere hans
Skildringer uforligneligt sande og bevægede af den
poetiske Lyst, der ei frygter for at træde nær selv til
det alvorligste Optrin og streife det med den lyse
Stemnings Gjenskin. Saaledes give hans Billeder af
Kystboens og Sømandens Færden paa Havet og af
Fjeldfolkets Bedrift i de ensomme Sæter-Egne ei
blotte Fremstillinger af de Indtryk, som
Betragtningen af saadanne Scener medfører, men de bære
selv Præget af et Liv, der er delagtigt i
Tilstandene og ingensinde finder dem fremmede eller
usædvanlige.
Det samme Lune og den samme folkelige Tone
møder man i de historiske Mindesange, han har
digtet for Almuen. Hvor anskuelige ere her hans
Skikkelser, hvor kraftigt og freidigt er det Sprog,
hvormed han indfører dem ! Der er Noget af
Kæmpevisens og Noget af Saga-Stilens Yæsen i disse Sange.
Men denne Blanding har just Folkets Fremstillings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
