Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ewald og J. Nordahl Brun.
185 ,
været blind for denne Strid, men endog i
Tilbageblikket, efter længere Tid, anseet Rolf Krage som
sit bedste Arbeide. Naar nu selv Molbech tilstaar,
at Formen for dette Drama er forfeilet, da gaar det
ei an, at han nedsætter Ewalds Samtidige, fordi de
ei kunde modtage noget slaaende Indtryk af Verket
eller af den Retning, som dermed skulde indfores.
Der forlanges ei, at Ewald skulde have udbragt en
ægte nordisk Digtning af Stoffet, saaledes som det
viste sig paa de Suhmske Idyllers Tid. Men man
kunde mene, at han, ledet af det høiere poetiske
Instinkt, enten skulde have ladet dette Stof ligge urørt
indtil videre eller, trods dets Beskaffenhed, afvundet
det Bekvemhed til at antage en klar Totalform,
hvorpaa Alt kommer an.
„Men", siger Molbech, „i Rolf Krage var der
for megen Poesi, for lidt af den tilvante mekaniske
Orden og Regelmæssighed, til at det æsthetiske
Tribunal, som den Tid og længe efter ansaa sig som
den øverste Domstol i disse Sager, kunde være i
Stand til at indse, at et Digterverk som dette
netop ved sin Eiendommelighed fortjente den høieste
Opmærksomhed i vor daværende Literatur." Disse
Ytringer udtrykke nærmest den Betragtning, at Rolf
Krage har Præg af Ewalds Ingenium, er et Verk,
hvori der viser sig en umiskj endelig poetisk Evne.
Og dette negter Ingen. Dermed peger man kun
paa Forfatterens Digterværd i det Hele. Men deraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
