Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Claus Frimann.
243
Flyder sagte, klare Bække,
Grene, bæver stille nu!
Ingen Lyd den Dyrebare vække!
Se, den Skjønne sover nu". —
Til at opfatte og bestemme den ældre Broder
Claus Frimanns Fortjenester af vor poetiske
Literatur borer der ikke biot et meget større Materiale,
da denne Forfatter gjennem sit lange Liv bevarede
Sangens Lyst og Evne, og blev temmelig produktiv,
men dertil horer fremfor Alt et dybere Indblik i
Poesiens sande Liv og Væsen. Thi Claus Fr.s
Digtning er stærkt individualiseret, baade ved hans eget
originale Sanger-Talent og ved de Omgivelser, hvori
det fornemmelig fandt sin Udvikling. Og dernæst
har denne Digter, ved Siden af en stor Klarhed og
Fylde i alle Grundformer, stundom saa megen
Usikkerhed i de Dele, der bore til det poetiske Billedes
yderste Udførelse, at det nok kunde vildlede en
overfladisk Betragtning. Et af hans Manuskripter, som
er blevet mig meddelt, viser dog, at han ogsaa har
anvendt Omhu i (Jdarbeidelsen af sine Vers. Det er
Haandskriften til „Den rare Kone" (Almuens Sanger,
S. 162). Den förste Redaktion er svag og mat, og
rækker ikke rigtig frem til det, der skulde udtales.
Ved gjentagen Omarbeidelse har Emnet faaet Liv og
det poetiske Udtryk. Men Claus Frimann havde ei
Broderens Sprogkunst, — og da han forsøgte sig paa
mangt et nyt Felt, maatte det falde ham vanskeli-
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
