Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244
En literær Situation.
gere at faa Bugt meel mangehaande kolde og
grund-prosaiske Vendinger, som i hin Periode kunde indløbe
selv i den bedste Digtning, og som vise, at Sproget
endnu ei var tilstrækkeligt stemt og ei alsidigt
indspillet for det poetiske Foredrag.
Kjernen af Claus Frimanns Poesi er frisk og
liflig; det er en Digtning uden Forbillede, ganske
hans egen. Men for at komme dertil, maatte han
afkaste det Digter-Kostume, hvori han som Medlem af
de studerende Poeters Orden ofte tungt nok bevægede
sig. Han maatte gaa ind i Folket, blive Almuens
Sanger; da fandt han sig selv i sin rette Kraft.
Derved blev han fremragende i de norske Digteres Kreds,
uden at vide det selv, uden at tænke paa nogen
anden Ære end den, der kunde ligge i Fortjenesten
af at have tait forstaaelig^ oplivende og belærende
til den uoplyste Folkeklasse. Saaledes kom den
nationale Digter-Skoles Virksomhed til en Udvikling,
der bragte Literaturen en virkelig ny Frugt. Thi
Frimanns Sange for Land-Almue og Sømænd ere
ingenlunde nedstemte i en lavere Forestillingskreds eller
udførte i en usædvanlig Sprogform. Deres lyriske
Temperatur er hei og klar, saavel i den humoristiske
Sang som i Psalmen, og Skriftsprogets bedste Malm
er lagt deri.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
