Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jonas Rein.
209
dog en hoi Grad af Modtagelighed for vækkende og
stemmende Indtryk, et aabent poetisk Nemme, der
gav ham et mægtigt Hang baade til Studiet af poetisk
Literatur og til egen Digtning. Medens nu denne
Tilboielighed og alvorlige Stræben meget udvidede
hans æsthetiske Omdomme og Sprogkunsten i hans
Foredrag, bleve dog hans Frembringelser, idet de
manglede Idealitetens dybere Grund, lettelig bundne
og tyngede af de merkladne Stemninger, der
fremkaldte dem. Der er i de fleste af Reins Poesier en
vis uvederkvægelig Torhed, som den lyriske Digtning
mindst af Alt kan taale. Kun faa Straaler falde
igjennem denne formorkede Himmel, der har mere
jevnt Graa veir end Uveirsskyer. Reins poetiske Sorg
dvæler ogsaa altfor meget ved det Slags Trængsler,
der aldrig burde indklædes i Poesi, naar Digteren ei
forstaar at gjøre dem almen-interessante. Herhen
liere hans hyppige Klager over den slette Verden,
der havde negtet ham Opfyldelsen af noisomme
Forhaabninger, og over Daarerne, der gik ham en høi
Gang.
Denne vrantne Sentimentalitet har uden Tvivl i
Grunden trættet hans Samtid, og der er vei faa
Digtere af noget Navn, hvis Frembringelser ere glemte
inden saa ganske kort Tid som hans.
Rein valgte ofte norske landlige Scener til Emner
for Arbeider i den yndede malende Poesi, og man
kan se, at han hai felt sig hendragen til Naturen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
