Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
FLASKEHALSEN.
Fader tog den fyldte Flaske og Proptrækkeren — ja, det
er underligt saaledes første Gang at skulle trækkes op!
Flaskehalsen havde aldrig siden kunnet glemme dette højtidelige
Øjeblik, det havde ordentligt sagt Svup inde i den, da Proppen
gik, og saa klukkede det, da Vinen strømmede ud i Glassene.
»De forlovedes Skaal!« sagde Fader, og hvert Glas blev
tømt til Bunden, og den unge Styrmand kyssede sin smukke
Brud.
»Lykke og Velsignelse!« sagde begge de gamle. Og den
unge Mand fyldte endnu engang Glassene: »Hjemkomst og
Bryllup i Dag et Aar!« raabte han, og da Glassene vare tømte,
tog han Flasken, løftede den højt i Vejret: »Du har været
med paa den dejligste Dag i mit Liv, du skal ikke tjene nogen
længer!«
Og han kastede den højt i Vejret. Da tænkte mindst
Bundtmagerens Datter paa, at hun oftere skulde se den flyve,
men det skulde hun; nu faldt den ned mellem de tætte
Rør ved den lille Skovsø; Flaskehalsen huskede endnu saa
lyslevende, hvorledes den laa der og tænkte efter. »Jeg gav
dem Vin, og de give mig Sumpvand, men det er vei ment!«
Den kunde ikke mere se de forlovede og de fornøjede gamle,
men den hørte dein endnu længe juble og synge. Saa kom
to smaa Bønderdrenge, kiggede ind i Rørene, saa Flasken og
tog den, nu var den forsørget.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
