Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93 FLASKEHALSEN.
Flasken blev tagen op og betragtet, Sedlen inde i den blev
set, tagen ud, vendt og drejet, men de forstod ikke, hvad der
var skrevet der, de begreb nok, at Flasken var kastet over
Bord, og at der stod noget om det paa Papiret, men hvad
stod der, det var Mærkeligheden, — og den blev puttet i
Flasken igen, og denne stillet op i et stort Skab, i en stor
Stue, i et stort Hus.
Hver Gang fremmede kom, blev Sedlen tagen frem, vendt
og drejet, saa at Skriften, der kun var med Blyant, blev mer
og mere ulæselig; til sidst kunde ingen mere se, at det var
Bogstaver. Og Flasken stod endnu et Aar i Skabet, kom saa
paa Loftet og blev skjult af Støv og Spindelvæv; da tænkte
den paa bedre Dage, da den skænkede rød Vin i den friske
Skov, og da den gyngede paa Bølgerne og havde en
Hemmelighed at bære, et Brev, et Afskedssuk.
Og nu stod den paa Loftet i tyve Aar; den kunde have
staaet længer, skulde ikke Huset have været bygget om. Taget
blev revet af, Flasken set og omtalt, men den forstod ikke
Sproget; det lærer man ikke af at staa paa Loftet, selv i tyve
Aar. »Var jeg bleven nede i Stuen,« mente den rigtignok,
»saa havde jeg nok lært det!«
Den blev nu vasket og skyllet, den kunde trænge til det;
den følte sig ganske klar og gennemsigtig, den var ung igen
paa sin gamle Alder, men Sedlen, den havde baaret paa, den
var gaaet i Vasken.
Flasken fyldtes nu med Frøkorn, den kendte ikke det
Slags; den blev tilproppet og svøbt vei ind, den saa hverken
Lygte eller Lys, end sige Sol eller Maane, og noget skal man
dog se, naar man gaar paa Rejser, mente Flasken, men den
saa ikke noget, dog det vigtigste gjorde den — den rejste og
kom hen, livor den skulde, der blev den pakket ud.
»Hvor de der udenlands har gjort sig Ulejlighed med den!«
blev der sagt, »og saa er den dog vei knækket!« men den var
ikke knækket. Flasken forstod hvert evige Ord, der blev sagt,
det var i det Tungemaal, den havde hørt ved Smelteovnen og
hos Vinhandleren og i Skoven og paa Skibet, det eneste rigtige,
gode, gamle Sprog, del man kunde forstaa; den var kommen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
