Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
FLASKEHALSEN.
hjem til sit Land, den fik Velkomsthilsen! den var af bare
Glæde nær sprungen dem ud af Hænderne, den mærkede knapt
til, at Proppen kom af, og den selv blev rystet ud og sat ned
i Kælderen for at blive gemt og glemt; Hjemmet er bedst,
selv i Kælderen! det faldt den der aldrig ind at tænke over,
hvor længe den laa der, den laa godt og det i Aaringer, saa
kom der en Dag Folk herned, tog Flaskerne og den med.
Udenfor i Haven var gjort stor Stads; brændende Lamper
hang i Guirlander, Papirslygter straalede som store Tulipaner
i Transparent; det var ogsaa en dejlig Aften, Vejret stille og
klart; Stjernerne skinnede saa blanke, og Nyet var tændt,
egentlig saa man den hele runde Maane som en blaagraa
Kugle med gylden Halvkant, det saa godt ud, for gode Øjne.
I de afsides Gange var ogsaa nogen Illumination i det
mindste saa megen, at man kunde se at komme frem; der
stod mellem Hækkerne opstillet Flasker, hver med et Lys i,
der stod ogsaa Flasken, som vi kende, den der engang skulde
ende som Flaskehals, som Fugleglas; den fandt i dette
Øjeblik her alt saa mageløst dejligt, den var igen i det grønne,
var igen med til Glæde og Fest, fornam Sang og Musik,
Surren og Murren af de mange Mennesker, især fra den Kant
af Haven, hvor Lamperne brændte, og Papirslygterne viste
Kulører. Selv stod den vei i en afsides Gang, men just det
havde noget for Tanken, Flasken stod og bar sit Lys, stod
her til Nytte og Fornøjelse, og det er det rette; i en saadan
Time glemmer man tyve Aar paa Loftet — og det er godt at
glemme.
Tæt forbi den gik et enkelt Par, Arm i Arm, som
Brudeparret ude i Skoven: Styrmanden og Bundtmagerens Datter;
det var for Flasken, som om den levede det om igen. I
Haven gik Gæster, og der gik Folk, som turde se paa dem
og Stadsen, og mellem disse gik en gammel Pige, frændeløs,
men ikke venneløs, hun tænkte netop paa det samme som
Flasken, hun tænkte paa den grønne Skov og paa et ungt
Brudepar, der kom hende meget ved, hun var Part deri, hun
var Halvparten, det var i hendes lykkeligste Time, og den
glemmer man aldrig, selv om man bliver nok saa gammel en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
