Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
SUPPE PAA EN PØLSEPIND.
paa, jeg skal, naar Fantasus kommer, nok finde Lejlighed til
at knibe ham i Vingen og ruske en lille Fjer af, tag den, en
bedre fik ingen Digter; — saa har du nok!««
Og Fantasus kom, Fjeren blev reven af, og jeg greb den,«
sagde den lille Mus, »jeg holdt den i Vand, til den blev blød! —
den var endnu saa svær at fordøje, men jeg fik den gnavet
op! Det er slet ikke let at gnave sig til Digter, der er saa
meget, man maa tage i sig. Nu havde jeg da de to, Forstand
og Fantasi, og ved dem vidste jeg nu, den tredie Ting var at
finde paa Biblioteket, idet en stor Mand liar sagt og skrevet,
at der gives Romaner, som alene ere til for at befri Menneskene
fra de overflødige Taarer, altsaa ere et Slags Svamp til at
optage Følelser i. Jeg huskede paa et Par af disse Bøger, de
havde altid set mig ganske appetitlige ud, de vare saa læste,
saa fedtede, de maatte have optaget i sig et uendeligt Væld.
Jeg gik hjem i Biblioteket, aad straks saa godt som en
hel Roman, det vil sige det bløde, det egentlige, derimod
Skorpen, Bindet lod jeg ligge. Da jeg nu havde fordøjet den
og een til, fornam jeg allerede, hvorledes det rørte sig inden
i mig, jeg aad lidt af den tredie, og saa var jeg Digter, det
sagde jeg mig selv, og det sagde de andre med; jeg havde
Hovedpine, Indvoldspine, jeg veed ikke alle de Piner, jeg
havde; jeg tænkte nu over, hvilke Historier, der maatte kunne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
