Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109 SUPPE PAA EN PØLSEPIND.
sættes i Forbindelse med en Pølsepind, og saa fik jeg saa
mange Pinde i min Tanke. Myredronningen har haft en
ualmindelig Forstand; jeg huskede paa Manden, der tog en
hvid Pind i Munden, og saa var baade han og Pinden usynlig;
jeg tænkte paa gammelt 01 med en Pind i, staa paa Pinde,
at sætte en Pind for og saa Pinden til ens Ligkiste. Alle
mine Tanker gik op i Pinde! og om dem maatte der kunne
digtes, naar man er en Digter, og det er jeg, det har jeg slidt
mig til! Jeg vil saaledes hver Dag i Ugen kunne opvarte Dem
med en Pind, en Historie, — ja det er min Suppe!«
»Lad os saa høre den tredie!« sagde Musekongen.
»Pi! pi!« sagde det i Køkkendøren, og en lille Mus, det
var den fjerde af dem, den, de troede død, pilede ind; den
løb Pølsepinden med det sorte Flor paa over Ende, den havde
løbet Nat og Dag, den var gaaet paa Jernbane med Godstog,
som den fandt Lejlighed til, og dog var den næsten kommen
for silde; den trængte sig frem, saa forpjusket ud, havde tabt
sin Pølsepind, men ikke Mælet, den talte lige straks, ligesom
om man kun ventede paa den, kun vilde høre paa den, alt
andet i Verden kom ikke Verden ved; den talte straks, talte
sig ud; den kom saa uventet, at ingen fik Tid til at opholde
sig over den og over dens Tale, medens den talte. Nu skal
vi høre!
IV.
Hvad den fjerde Mus, som talte før den tredie havde
tait, vidste at fortælle.
»Jeg gik straks til den største Stad,« sagde den, »Navnet
husker jeg ikke, jeg husker ikke godt Navne. Jeg kom fra
Jernbanen med konfiskeret Gods paa Raadstuen, og der løb
jeg til Slutteren; han talte om sine Fanger, især om een, der
havde tait ubesindige Ord, og om dem var igen blevet tait
og tait, læst og paaskrevet; »»det hele er Suppe paa en
Pølsepind!«« sagde han, »»men den Suppe kan koste ham hans
Knap!«« det gav mig Interesse for den fangne,« sagde den
lille Mus, »og jeg tog Lejligheden i Agt og slåp ind til ham;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
