- Project Runeberg -  H. C. Andersens eventyr og historier. Jubilæumsudgave for danske børn / Andet bind /
125

(1905) Author: H. C. Andersen With: Vilhelm Pedersen, Lorenz Frølich, Sophus Bauditz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

125 DET GAMLE EGETRÆS SIDSTE DRØM.



tresindstyvende Nat, egentlig er du kun en Aarsunge! sov sødt!
Skyen drysser Sne, det bliver et helt Lagen, et lunt
Sengetæppe om dine Fødder! sov sødt og drøm behageligt!«

Og Egetræet stod afklædt alt sit Løv for at gaa til Ro hele
den lange Vinter og i den at drømme mangen Drøm, altid
noget oplevet ligesom i Menneskenes Drømme.

Det havde ogsaa engang været lille, ja, et Agern havde
været dets Vugge; eftér Menneskeregning levede det nu i et
fjerde Aarhundrede; det var det største og ypperste Træ i
Skoven, med sin Krone ragede det højt over alle de andre
Træer og blev set langt ude fra Søen, var Skibsmærke; det
tænkte slet ikke paa, hvor mange Øjne, der søgte det. Højt
oppe i dets grønne Krone byggede Skovduerne, og Gøgen
kukkede der, og i Efteraaret, naar Bladene saa ud som
hamrede Kobberplader, kom Trækfuglene og hvilede der, før de
fløj hen over Søen; men nu var det Vinter, Træet stod
bladløst, man kunde ret se, hvor bugtede og krogede Grenene
strakte sig; Krager og Alliker kom og satte sig skiftevis der
og talte om de strenge Tider, som begyndte, og hvor svært
det var at faa Føden om Vinteren.

Det var just den hellige Juletid, da drømte Træet sin
dejligste Drøm; den skulle vi liøre.

Træet havde tydeligt en Fornemmelse af, at det var en
festlig Tid, det syntes at liøre rundt om alle Kirkeklokker
ringe, og dertil var det som paa en dejlig Sommerdag, mildt
og varmt; det bredte ud saa frisk og grøn sin mægtige Krone,
Solstraalerne spillede mellem Blade og Grene, Luften var fyldt
med Duft af Urter og Buske; brogede Sommerfugle legede
»Tagfat«, og Døgnfluerne dansede, som var alt kun til, for at
de skulde danse og fornøje sig. Alt, hvad Træet igennem
Aaringer havde oplevet og set omkring sig, drog forbi som i
et helt Festoptog. Det saa fra gammel Tid Riddere og Fruer
til Hest, med Fjer i Hatten og med Falk paa Haand, ride
gennem Skoven; Jagthornet lød, og Hundene halsede; det
saa fjendtlige Soldater i blanke Vaaben og brogede Klæder,
med Spyd og Hellebarder, slaa Telt op og atter tage det ned;
Vagtilden blussede, og der blev sjunget og sovet under Træets

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:08:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/jubeventyr/2/0129.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free