Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127 DET GAMLE EGETRÆS SIDSTE DRØM.
Ja, gennem Skyerne pippede frem Skovens grønne Toppe,
det saa under sig de andre Træer vokse og løfte sig som det;
Buske og Urter skød højt i Vejret; enkelte rev sig løs med
Rod og fløj hurtigere. Birken var snarest; som en hvid
Lyn-straale knitrede dens slanke Stamme opad, Grenene bølgede
som grønne Flor og Faner; den hele Skovnatur, selv det
brun-fjedrede Rør, voksede med, og Fuglene fulgte med og sang,
og paa Straaet, der som et langt, grønt Silkebaand løst flagrede
og fløj, sad Græshoppen og spillede med Vingen paa sit
Skinneben; Oldenborrerne brummede og Bierne summede, hver Fugl
sang med sit Næb, alt var Sang og Glæde lige ind i Himlen.
»Men den lille røde Blomst ved Vandet, den skulde ogsaa
med!« sagde Egetræet; »og den blaa Klokkeblomst! og den lille
Gaaseurt!« — ja, Egen vilde have dem alle sammen med.
»Vi er med! vi er med!« sang og klang det.
»Men de smukke Skovmærker fra forrige Sommer — og
Aaret forud var her et Flor af Lilliekonvaller —! og det vilde
Æbletræ, hvor stod det dejligt — og al den Skovpragt i Aaringer,
i mange Aaringer —! havde den dog levet og blevet til nu, saa
havde den ogsaa kunnet være med!«
»Vi er med! vi er med!« sang og klang det endnu højere
oppe, det syntes, som om de vare fløjne foran.
»Nej, det er alt for utroligt dejligt!« jublede den gamle Eg.
»Jeg har dem alle sammen! smaa og store! ikke een er glemt!
hvor er dog al den Lyksalighed mulig og tænkelig!«
»I Guds Himmel er den mulig og tænkelig!« klang det.
Og Træet, der altid voksede, fornam, at dets Rødder løsnede
sig fra Jorden.
»Det er nu det allerbedste!« sagde Træet, »nu holder intet
Baand mig! jeg kan flyve op til det allerhøjeste i Lys og Glans!
og alle kære har jeg med! smaa og store! alle med!«
»Alle!«
Det var Egetræets Drøm, og medens det drømte, gik en
voldsom Storm hen over Hav og Land i den hellige
Julenat; Søen væltede tunge Bølger mod Stranden, Træet
knagede, bragede og rykkedes op med Rod, netop idet det
drømte, at dets Rødder løsnede sig. Det faldt. Dets tre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
