Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135 DYNDKONGENS DATTER.
dejligste, man kunde se paa. Vikingefruen var saa glad,
saa let, saa karsk, det bares hende for, at nu vilde vist hendes
Husbond med alle hans
Mænd lige saa uventet
komme, som den lille,
og saa flk hun og hele
Huset travlt, for at alt
kunde være i Stand. De
lange, kulørte Tapeter,
som hun og Pigerne
selv havde vævet med
Billeder af deres
Afguder, Odin, Thor og
Freja, som de kaldtes,
bleve hængte op;
Trællene maatte skure de gamle Skjolde, som der pyntedes med,
Hynder bleve lagte paa Bænkene, og tørt Brænde blev lagt
paa Ildstedet midt i Hallen, for at Baalet straks kunde tændes.
Vikingefruen tog selv
fat med, saa at hun ud
paa Aftenen var
betydelig træt og sov godt.
Da hun nu henimod
Morgenen vaagnede, blev
hun inderlig
forskrækket, thi det lille Barn
var rent borte; hun
sprang op, tændte en
Fyrrespaan og saa rundt
om, og da laa der, hvor
hun strakte sine Fødder
i Sengen, ikke det lille
Barn, men en stor,
hæslig Padde; hun blev ganske ækel ved den, tog en svær Stang
og vilde slaa Frøen ihjel, men den saa paa hende med
saadanne underlige, bedrøvede Øjne, at hun ikke kunde slaa til.
Endnu engang saa hun rundt om, Frøen gav et fint, ynkeligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
