Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141 DYNDKONGENS DATTER.
»Løgn og Paafund!« sagde han. »Jeg kunde have Lyst til
at jage dem Snabelen lige ind i Brystet!«
»Og brække den af!« sagde Storkemoder, »saa kom du
til at se godt ud! tænk først paa dig selv og saa paa din
Familie; alt det andet ligger udenfor!«
»Jeg vil dog sætte mig paa Randen af den aabne Kuppel
i Morgen, naar alle de lærde og vise samles for at tale om
den syge; maaske de saa komme Sandheden lidt nærmere!«
Og de lærde og vise kom sammen og talte meget, vidt og
bredt, som Storken ikke kunde faa noget ud af, — og der
kom heller ikke noget ud deraf for den syge eller for Datteren
i Vildmosen; men derfor kunne vi gerne høre lidt paa det,
man maa jo høre paa saa meget.
Men nu er det rigtigst ogsaa at høre og vide, hvad der var
gaaet forud, saa ere vi bedre med i Historien, i det mindste
lige saa meget som Storke fa der.
»Kærlighed føder Liv! den højeste Kærlighed føder det
højeste Liv! kun gennem Kærlighed er Livets Frelse for ham
at vinde!« var der blevet sagt, og det var overmaade klogt og
godt sagt, forsikrede de lærde.
»Det er en køn Tanke!« sagde straks Storkefader.
»Jeg forstaar den ikke rigtigt!« sagde Storkemoder, »og
det er ikke min Skyld, men Tankens! dog det kan da ogsaa
være det samme, jeg har andet at tænke paa!«
Og nu havde de lærde tait om Kærligheden mellem dit og
dat, Forskellen der var, Kærligheden, som Kærestefolk fornam,
og den mellem Forældre og Børn, mellem Lyset og Væksterne,
hvorledes Solstraalen kyssede Dyndet, og at Spiren derved kom
frem — det var saa vidtløftigt og lærd sat ud, at det blev
umuligt for Storkefader at følge med, end sige at gentage
det; han blev ganske tankefuld derved, lukkede Øjnene halvt
i og stod paa eet Ben en hel Dag derefter; Lærdommen var
ham for svær at bære.
Dog det forstod Storkefader, han havde hørt baade
Smaafolk og de allerfornemste tale lige ud af Hjertebunden,
at det var en stor Ulykke for mange Tusinder og for Lande
med, at den Mand laa syg og ikke kunde komme sig; Glæde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
