Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
DYNDKONGENS DATTER.
og Velsignelse vilde det være, om han fik sin Sundhed igen.
»Men hvor vokser Sundhedsblomsten for ham?« derom havde
de spurgt alle sammen, spurgt i lærde Skrifter, i blinkende
Stjerner, i Vejr og Vind, spurgt ad alle de Omveje, der vare
at finde, og til sidst havde de lærde og vise, som sagt, faaet
det ud: »Kærlighed føder Liv, Livet til Faderen,« og der sagde
de mere, end de selv forstod; de gentog og skrev da op som
Recept: »Kærlighed føder Liv,« men hvorledes hele den
Ting efter Recepten skulde laves sammen, ja, derved stod man.
Til sidst bleve de enige derom, Hjælpen maatte komme ved
Prinsessen, hun, der med hele sin Sjæl og sit Hjerte holdt af
denne Fader. Man faldt endelig ogsaa paa, hvorledes det
kunde bringes i Stand, ja, det var nu mere end Aar og Dag
siden, hun skulde om Natten, naar Nyet, der tændtes, igen
var nede, begive sig ud til Marmorsfinksen ved Ørkenen,
kaste Sandet bort fra Døren i Fodstykket, og der gaa gennem
den lange Gang, som førte ind midt i en af de store
Pyramider, hvor en af Oldtids mægtige Konger, omgiven af Pragt
og Herlighed, laa i Mumiehylster; her skulde hun hælde sit
Hoved til den døde, og da vilde aabenbares hende, hvor Liv
og Frelse for hendes Fader var at vinde.
Alt dette havde hun udført og i Drømme erfaret, at fra
den dybe Mose oppe i det danske Land, Stedet var blevet
ganske nøjagtigt betegnet, maatte hun hjembringe den
Lotus-Blomst, der i Vandets Dyb havde berørt hendes Bryst, da
vilde han frelses.
Og derfor fløj hun i Svaneham fra Ægyptens Land op til
Vildmosen. Se, alt dette vidste Storkefader og
Storkemoder, og nu veed vi det tydeligere, end vi før vidste det.
Vi veed, at Dyndkongen drog hende ned til sig, veed, at hun
for dem i Hjemmet er død og borte; kun den viseste af dem
alle sagde endnu, ligesom Storkemoder: »Hun hytter sig nok!«
og det vilde de da vente paa, for de vidste ikke noget bedre.
»Jeg tror, at jeg rapser Svanehammen fra de to Skarns
Prinsesser!« sagde Storkefader, »saa kunne de da ikke
komme til Vildmosen at gøre Fortræd; Svanehammene selv
gemmer jeg deroppe, til der er Brug for dem!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
