Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
DYNDKONGENS DATTER.
Da sitrede forunderligt den ynkelige Skikkelse, det var,
som om de Ord berørte et usynligt Baand mellem Legeme og
Sjæl, der kom store Taarer i Øjnene.
»Din haarde Tid vil engang komme!« sagde
Vikingefruen, »gruelig vil den ogsaa blive for mig! — bedre om
du som Barn var stillet ud paa Alfarvej, og Nattekulden havde
lullet dig til Døde!« Og Vikingefruen græd de salte Taarer
og gik vred og bedrøvet bort, 0111 bag det løse Skindtæppe,
der hang over Bjælken og delte Stuen.
Alene sad i Krogen den sammenskrumpne Padde; der var
lydløst, men efter korte Mellemrum kom, inde i hende, et
halvkvalt Suk; det var, som om i Smerte, et Liv fødtes i
Hjertets Vraa. Hun gjorde et Skridt frem, lyttede, gik atter
et Skridt og greb nu med de ubehjælpelige Hænder om den
tunge Stang, der var skudt for Døren; sagte flk hun den fra,
stille trak hun bort Pinden, der var stukket ind over
Klinken; hun greb den tændte Lampe, der stod i Kamret foran;
det var, som en stærk Villie gav hende Kræfter; hun drog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
