Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
DYNDKONGENS DATTER.
Taarer frem, og i denne Hjertestemning ridsede hun det
samme Tegn ind i Jorden rundt om Graven, det hegnede
saa pynteligt om den, — og da, idet hun med begge Hænder
ridsede Korsets Tegn, faldt Svømmehuden af som en
sønderreven Handske, og da hun vaskede sig i Kildens Væld, og
undrende saa paa sine fine, hvide Hænder, gjorde hun atter
Korsets Tegn i Luften, mellem sig og den døde, da bævede
hendes Læber, da rørte sig hendes Tunge, og det Navn, hun
oftest paa Ridtet gennem Skoven havde hørt udsunget og
udtalt, blev lydeligt fra hendes Mund, liun sagde det: »Jesus
Kristi«
Da faldt Paddehammen, hun var den unge Dejlighed; —
dog Hovedet bøjede sig træt, Lemmerne trængte til Hvile, —
hun sov.
Men Søvnen var kun kort; ved Midnat blev hun vækket;
foran hende stod den døde Hest, saa straalende, fuld af Liv,
det lyste ud af Øjnene og ud af den saarede Hals; tæt ved
den viste sig den dræbte, kristne Præst; »skønnere end Bal-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
