Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157 DYNDKONGENS DATTER.
dur!« vilde Vikingefruen liave sagl, og dog kom lian som
i Ildsluer.
Der var en Alvor i de store, milde Øjne, en
Retfærdighedens Dom, et saa gennemtrængende Blik, at det lyste
ligesom ind i Hjertets Kroge lios den prøvede. Liden Helga
sitrede derved, og hendes Hukommelse vakles med en Kraft
som-paa Dommens Dag. Alt hvad godt der var ydet hende,
hvert kærligt Ord, der var sagt hende, blev ligesom
levendegjort; hun forstod, at det var Kærligheden, der havde holdt
hende oppe lier i Prøvelsens Dage, i hvilke Afkom af Sjæl
og Dynd gærer og stræber; hun erkendte, at hun kun havde
fulgt Stemningernes Tilskyndelser, og selv intet gjort for
sig; alt var blevet givet hende, alt var ligesom blevet ledet;
hun bøjede sig ringe, ydmyg, skamfuld for den, der maatte
kunne læse hver Fold i Hjertet; og i dette Øjeblik fornam
hun som et Lynblink af Lutreisens Flamme, den hellige
Aands Lue.
»Du Dyndets Datter!« sagde den kristne Præst, »af Dynd,
af Jord est du kommen, — af Jord skal du igen opstaa!
Solslraalen i dig gaar legemsbevidst tilbage til sit Ophav,
Straalen ikke fra Sollegemet, men Straalen fra Gud! Ingen
Sjæl skal fortabes, men langt er det timelige, der er Livsens
Flugt i det evige. — Jeg kommer fra de dødes Land; ogsaa
du skal engang rejse gennem de dybe Dale ind i det lysende
Bjergland, hvor Naaden og Fuldendelsen bor. Jeg fører dig
ikke til Hedeby efter Kristendaab, først maa du sprænge
Vandskjoldet over den dybe Mosegrund, drage den levende
Rod op for dit Liv og din Vugge, øve din Gerning, før
Indvielsen tør komme.«
Og han løftede hende op paa Hesten, rakte hende et
gyldent Røgelsekar som det, hun før havde set i Vikingeborgen,
der kom en Duft saa sød og stærk derfra. Pandens aabne
Vunde paa den dræbte lyste som et straalende Diadem;
Korset tog han fra Graven, løftede det højt i Vejret, og nu
foer de af Sted gennem Luften, hen over den susende Skov,
hen over Højene, hvor Kæmperne vare jordede, siddende paa
deres dræbte Gangere; og de mægtige Skikkelser rejste sig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
