Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162 DYNDKONGENS DATTER.
red ud og holdt øverst paa Højen; i Maaneskinnet straalede
om deres Pande den brede Guldring med Guldknude, Kaaben
flagrede i Vinden. Lindormen, som rugede over Skatte,
løftede sit Hoved og saa efter dem. Dværgfolket kiggede frem
fra Høje og Plovfurer, de mylrede med røde, blaa og grønne
Lys, en Vrimmel at se som Gnisterne i Asken af det brændte
Papir.
Hen over Skov og Hede, Aaer og Kær fløj de, op mod
Vildmosen; hen over den svævede de i store Kredse. Den
kristne Præst løftede Korset liøjt, det skinnede som Guld, og
fra hans Læber lød Messesangen; liden Helga sang den med,
som Barnet synger ved sin Moders Sang; hun svingede
Røgelsekarret, der kom en Alterduft, saa stærk, saa
undervirkende, at Mosens Siv og Rør blomstrede derved; alle Spirer
skød op fra den dybe Bund, alt, hvad Liv havde, løftede sig,
der bredte sig et Flor af Aakander, som var det et indvirket
Blomstertæppe, og paa dette laa en sovende Kvinde, ung og
dejlig, liden Helga troede at se sig selv, sit Spejlbilled i det
stille Vand; det var hendes Moder, hun saa, Dyndkongens
Viv, Prinsessen fra Nilens Vande.
Den døde, kristne Præst bød, at den sovende løftedes op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
