Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159 DYNDKONGENS DATTER.
paa Hesten, men denne sank under Byrden, som var dens
Legeme kun et Liglagen, der flyver i Vinden, men Korsets
Tegn gjorde Luftfantomet stærkt, og alle tre red de hen til
den faste Grund.
Da gol Hanen i Vikingens Borg, og Synerne løste sig
op i Taage, der foer hen i Vinden, men ud for hinanden stod
Moder og Datter.
»Er det mig selv, jeg ser i det dybe Vand!« sagde
Moderen.
»Er det mig selv, jeg ser i det blanke Skjold!« udbrød
Datteren, og de nærmede sig hinanden, Bryst mod Bryst,
Favn i Favn, stærkest slog Moderens Hjerte, og hun
forstod det.
»Mit Barn! mit eget Hjertes Blomst! min Lotus fra de dybe
Vande!«
Og hun omarmede sit Barn og græd; Taarerne vare en
ny Livsens, Kærlighedens Daab for liden Helga.
»I Svaneham kom jeg herhid og kastede den!« sagde
Moderen, »jeg sank igennem den gyngende Flom, dybt ned i
Mosens Dynd, der som en Mur lukkede sig om mig; men
snart fornam jeg en friskere Strømning; en Kraft drog mig
dybere, altid dybere, jeg følte Søvnens Tryk paa mine
Øjen-laag, jeg sov ind, jeg drømte — jeg syntes, jeg igen laa i
Ægyptens Pyramide, men foran mig stod endnu den
gyngende Elletrunte, der paa Mosens Flade havde skrækket mig;
jeg betragtede Revnerne i Barken, og de lyste frem i
Farvelog bleve Hieroglyffer, det var Mumiens Hylster, jeg saa paa;
det brast, og ud derfra traadte den tusindaarige Drot,
Mumieskikkelsen, sort som Beg, sortglinsende som Skovsneglen
eller det fede, sorte Dynd, Dyndkongen eller Pyramidens
Mumie, jeg vidste det ikke. Han slyngede sine Arme om mig,
og det var, som om jeg maatte dø. Livet fornam jeg først
igen ved, at det blev varmt paa mit Bryst, og der en lille
Fugl slog med Vingerne, kvidrede og sang. Den fløj fra mit
Bryst højt mod det mørke, tunge Loft, men et langt, grønt
Baand bandt den endnu til mig; jeg hørte og forstod dens
Længsels Toner: Frihed! Solskin! til Faderen! — da tænkte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
